OpenAI’s vilde væddemål: Billioner på spil i AI-kapløbet
Sam Altman står ikke på spring – han står på kanten af et finansielt afgrund og råber “hold min øl!” til resten af Silicon Valley. OpenAI’s CEO har netop annonceret planer om at investere 1,4 billioner dollar i AI-infrastruktur, selvom virksomheden kun tjener omkring 13 milliarder dollar om året. Det er som at købe en Ferrari-forhandler, når man knapt har råd til benzin til sin Fiat.
- OpenAI’s vilde væddemål: Billioner på spil i AI-kapløbet
- Fra nonprofit til pengemaskine (der endnu ikke virker)
- Stargate: Projektet der skal redde verden (eller i hvert fald OpenAI’s regnskab)
- Matematikken der ikke går op
- Infrastruktur-bingo: Hvem betaler hvad?
- Manden bag vanviddet
- Kritikerne melder sig
- Boblen der venter på at briste?
- Kongens sport eller kejserens nye klæder?
Fra nonprofit til pengemaskine (der endnu ikke virker)
Tirsdag nåede OpenAI til enighed med Microsoft om en aftale, der fjerner begrænsninger på, hvordan virksomheden kan rejse kapital. Det markerer et definitivt skifte fra forskningslaboratorium til kommerciel gigant – og Altman sparer ikke på ambitionerne.
På en livestream lagde han ud med at love 30 gigawatt computerkraft for 1,4 billioner dollar. Men det var åbenbart ikke nok. Han tilføjede, at han gerne vil kunne tilføje 1 gigawatt om ugen – en astronomisk sum, når hver gigawatt i dag koster over 40 milliarder dollar i kapitalomkostninger. Altman antydede, at omkostningerne kunne halveres over tid, men undlod bekvemt at forklare hvordan.
“AI er en sport for konger,” konstaterer Gil Luria, analytiker hos D.A. Davidson tørt. Og Altman vil åbenbart være kejser.
Stargate: Projektet der skal redde verden (eller i hvert fald OpenAI’s regnskab)
I januar fløj Altman til Det Hvide Hus for at annoncere Stargate – et 500 milliarder dollar AI-infrastrukturprojekt sammen med Oracle, SoftBank, Nvidia og CoreWeave. Ved siden af præsident Donald Trump – som Altman engang kaldte “uansvarlig” – lovede han hundredtusindvis af job.
“Vi kunne ikke gøre dette uden dig, Mr. President,” sagde Altman. Man kan næsten høre lyden af principper, der bliver parkeret ved døren.
Stargate skulle oprindeligt bygge 10 GW datacenterkapacitet. Det er nu tredoblet til 30 GW ifølge Altmans seneste kommentarer. Og det er bare starten.
Matematikken der ikke går op
Her bliver det sjove: For at understøtte disse massive investeringer siger Altman, at OpenAI “i sidste ende skal nå op på hundredvis af milliarder om året i omsætning.”
Lad os lige tygge på det et øjeblik. OpenAI forventes at ramme 20 milliarder dollar i årlig omsætning ved årets udgang. Altman vil altså have virksomheden til at vokse 10 gange hurtigere end det nuværende tempo.
Til sammenligning: Kun 5% af ChatGPT’s 800 millioner brugere betaler de 20 dollar om måneden, som udgør 70% af indtægterne. OpenAI’s femårige plan for at tjene flere penge inkluderer:
- At fordoble antallet af betalende brugere (fra 5% – ambitiøst!)
- Checkout i ChatGPT, så OpenAI kan tage en bid af køb
- Reklamer (selvom Altman lover at gøre det “med stor forsigtighed”)
- Regeringskontrakter
- En AI-drevet personlig assistent-enhed med ex-Apple designer Jony Ive
Det er som at planlægge at betale af på et palads ved at sælge lidt ekstra limonade og måske lave en loppemarkedsbod.
Infrastruktur-bingo: Hvem betaler hvad?
OpenAI har sikret specifikke aftaler med flere leverandører:
- Oracle: 300 milliarder dollar over fem år
- Nvidia: Potentielt op til 100 milliarder dollar i investeringer, mens OpenAI køber hardware til op til 10 gigawatt
- AMD: Op til 100 milliarder dollar over flere år for 6 gigawatt
- Broadcom: Partnerskab om 10 gigawatt
- CoreWeave: Femårig aftale på 12 milliarder dollar
Samlet har OpenAI låst aftaler på plads for mere end 26 gigawatt computerkraft – nogle kilder siger faktisk 33 GW.
Manden bag vanviddet
Altman, der kun tjener 76.000 dollar om året fra OpenAI og ikke ejer aktier i virksomheden, har aldrig manglet selvtillid. I 2008 beskrev Y Combinator-grundlægger Paul Graham den dengang 23-årige Altman sådan: “Du kunne smide ham ned med faldskærm på en ø fuld af kannibaler og komme tilbage om fem år, og han ville være konge.”
Nu 40 år gammel har Altman gjort den forudsigelse til virkelighed – bare med tech-investorer i stedet for kannibaler. Selvom forskellen nogle gange kan være svær at se.
Hans rigdom kommer fra investeringer i store tech-virksomheder som Stripe og Airbnb, plus en lang række startups, der forsøger at tjene penge på det AI-boom, som OpenAI selv startede.
Kritikerne melder sig
Ikke alle er begejstrede. Elon Musk – OpenAI medstifter og tidlig supporter, der forlod virksomheden i 2018 – har sagsøgt OpenAI og hævder, at det er afveget fra sin nonprofit-mission. Han har også kritiseret Stargate-projektet for at mangle finansiering.
I foråret støttede flere tidligere OpenAI-medarbejdere Musks retssag og argumenterede for, at Altman ikke kan stoles på til at prioritere offentlig sikkerhed over profit.
For to år siden blev Altman faktisk fyret fra OpenAI efter at være faldet ud med bestyrelsen. Han blev genindsat få dage senere. Den periode bliver emnet for Hollywood-filmen “Artificial”, der udkommer næste år, med Andrew Garfield i hovedrollen som Altman.
Boblen der venter på at briste?
Industri-observatører er bekymrede. Med infrastruktur-leverandører, der nu “læner sig op ad OpenAI for at opfylde store kontrakter,” noterer Financial Times, at “hvis OpenAI vakler (ingen pres!), kunne det potentielt destabilisere det bredere amerikanske marked.”
Investeringsforpligtelserne er “langt fra at kunne dække sådanne regninger,” og mange frygter, at “boblen er ved at briste.”
Kongens sport eller kejserens nye klæder?
OpenAI’s transformation fra forskningslaboratorium til infrastruktur-gigant er bemærkelsesværdig. Men spørgsmålet hænger i luften som en elefant i et serverrum: Hvordan skal de egentlig betale for det hele?
Altman har tidligere sagt, at OpenAI udforsker en række kreative finansieringsmuligheder. Virksomheden har også indgået en serie usædvanlige, tilsyneladende cirkulære aftaler med offentlige virksomheder som Nvidia. Transaktionerne har tiltrukket kritik for at skabe illusionen om mere vækst, end der er realistisk – og rejser spøgelsen af en AI-boble.
Tirsdag’s omstrukturering og Altmans kommentar om, at en børsnotering er den mest sandsynlige vej for OpenAI, antyder, at han gør klar til at finansiere sine større ambitioner gennem offentlige markeder.
Det bliver spændende at se, om investorerne køber visionen – eller om de indser, at selv konger nogle gange løber tør for guld.
Bundlinjen: Sam Altman satser alt på, at fremtiden for AI kræver billioner i infrastruktur. Han har måske ret. Men lige nu ligner det mest af alt en mand, der har bestilt champagne til hele baren, mens han stadig leder efter sit kreditkort.
