Europa går all-in på AI med gigafabrikker til milliarder af euro – og det er vildere end det lyder!
Hold fast på hatten, kære læsere – Europa er ved at kaste sig ud i det, der måske er kontinentets mest ambitiøse teknologiprojekt nogensinde. Vi taler om AI-gigafabrikker, der skal koste milliarder af euro og være fire gange mere kraftfulde end de største AI-fabrikker, vi kender i dag. Og det bedste? Der er allerede 76 ansøgninger fra 16 EU-lande på bordet!
Hvad fanden er en AI-gigafabrik egentlig?
Forestil dig en industriel fabrik, men i stedet for at producere biler eller møbler, så maler den kunstig intelligens. Henna Virkkunen, EU-Kommissionens næstformand for teknologisk suverænitet, beskriver det som et “dynamisk økosystem”, der samler computing-kraft, data og talent på ét sted.
Det er ikke bare endnu et datacenter – det er en komplet AI-produktionslinje, hvor rå data går ind den ene ende, og færdige AI-modeller og -applikationer kommer ud den anden. Som Martin Wilkie fra Citi siger: “Du skaber en platform med chips, der har sindssyge niveauer af computing-kapacitet.”
Tallene er vanvittige
Lad os lige få styr på størrelsesordenen her:
- 20 milliarder euro som startinvestering til gigafabrikkerne
- 10 milliarder euro til 13 mindre AI-fabrikker
- Hver gigafabrik kræver 3-5 milliarder euro i investering
- Over 3 millioner GPU’er planlagt i alt
- 1 gigawatt strømforbrug per fabrik (det svarer til en mindre atomkraftværk!)
EU kalder det stolt for “den største offentlige investering i AI i verden.” Og det er måske ikke engang løgn.
Nvidias fingeraftryk er overalt
Det var faktisk Nvidia-CEO Jensen Huang, der fik bolden til at rulle, da han på en konference i Paris i juni talte om en ny “industriel revolution” og vigtigheden af AI-fabrikker. Nu arbejder Nvidia med partnerskaber i Frankrig, Italien og Storbritannien for at hjælpe lande med at bygge disse indtægtsgenererende AI-fabrikker.
Som Ursula von der Leyen sagde i søndags: amerikanske AI-chips skal hjælpe med at drive EU’s AI-gigafabrikker. Det er lidt ironisk, når man tænker på, at hele projektet handler om europæisk teknologisk suverænitet!
Det handler om mere end bare computing-kraft
Telenor har allerede kastet sig ud i eventyret med deres AI-fabrik i Norge. Kaaren Hilsen, virksomhedens Chief Innovation Officer, forklarer: “Hvis du vil bruge AI til at innovere og gøre forretning mere effektiv, så putter du potentielt forretningskritisk og følsom information ind i disse AI-modeller.”
De arbejder blandt andet med BabelSpeak – en norsk version af ChatGPT – der oversætter følsomme dialoger for grænsepolitiet, som ikke kan bruge offentlige oversættelsestjenester af sikkerhedsmæssige årsager.
Udfordringerne er lige så store som ambitionerne
Men lad os nu ikke male fanden på væggen i for lyse farver. Bertin Martens fra thinktanken Bruegel stiller det helt rigtige spørgsmål: “Hvorfor skal sådanne investeringer subsideres af offentlige midler?”
Og så er der det lille problem med strøm. Som Martens påpeger: “Hvis du vil bygge en state-of-the-art gigafabrik med hundredtus
