Trumps krig mod grøn energi gør AI til en større klimasynder
I sidste uge så vi et bemærkelsesværdigt skuespil udspille sig i Pittsburgh, hvor præsident Trump holdt et regulært kærlighedsmøde mellem AI-giganter og fossile brændstoffer. Med Google og ExxonMobil i kulissen udnævnte Trump sin EPA-chef Lee Zeldin som “dagens vigtigste mand” – fordi han åbenbart kan trylle tilladelser frem til gigantiske kraftværker hurtigere end man kan sige “klimakrise”.
Mens publikum fniste høfligt, tog Trump endnu et skridt i sin systematiske afmontering af grøn energi i USA. Hans administration har nu fritaget kulfyrede kraftværker og kemikaliefabrikker til halvlederproduktion fra Biden-æraens miljøreguleringer. Det er en katastrofal nyhed for klimaet, men en gave til datacentre med umættelig energitørst.
AI’s energihunger møder kulsort politik
Trumps “One Big Beautiful Bill” fra juli 2025 har taget et brutalt hug i støtten til solenergien. Skattefradrag for både private og industrielle solprojekter er blevet drastisk beskåret, hvilket effektivt kvæler den grønne omstilling i fødslen. Samtidig har administrationen aktivt udelukket repræsentanter fra vind- og solindustrien fra energitopmøder, mens kul- og gaslobbyister får VIP-adgang.
Det er som at invitere kun burgerbarer til et sundhedstopmøde – og så undre sig over, at der ikke kommer salat på menuen.
Datacentre: Klimaets nye fjender?
AI-teknologiens eksplosive vækst kræver enorme mængder strøm. Et enkelt ChatGPT-svar bruger cirka lige så meget energi som at oplade din mobiltelefon. Gang det med milliarder af daglige forespørgsler, og du har et enormt energibehov, der skal dækkes her og nu.
Med Trumps politik skubbes tech-giganter direkte i armene på fossile brændstoffer. Når solceller og vindmøller bremses af politiske barrierer, vender datacentrene sig mod kul og gas – selv i tilfælde hvor sol faktisk ville være billigere.
En ond cirkel af forurening
Resultatet er en selvforstærkende ond cirkel: AI-systemer, der kunne hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer, bliver nu selv en del af problemet. Datacentre, der driver vores elskede chatbots og billedgeneratorer, pumper nu mere CO2 ud i atmosfæren, fordi de tvinges til at bruge fossil energi.
Det er som at hyre en brandmand, der ankommer med en tankbil fyldt med benzin i stedet for vand – teknisk set er der rigeligt med væske, men løsningen gør kun problemet værre.
Mens Trump fejrer hurtige tilladelser til kraftværker, er det klimaet og i sidste ende os alle sammen, der betaler prisen for denne kortsigtede energipolitik. Måske burde vi spørge en AI, om den synes det er en god idé at forurene planeten for at holde sig selv kørende – men det kræver nok mere intelligens end vi for tiden ser i Det Hvide Hus.
