Glem alt om glattende Instagram-filtre og flatterende belysning. Dit næste portrætfoto kan måske afsløre langt mere om dit helbred, end du lige går og tror – inklusive hvor godt du vil klare et hårdt behandlingsforløb mod kræft.
Forskere fra det anerkendte hospitalssystem Mass General Brigham har nemlig udviklet en opsigtsvækkende kunstig intelligens, der kan estimere din reelle biologiske alder og forudsige overlevelseschancer ved kræft ud fra et helt almindeligt foto af dit ansigt.
40 millioner ansigter har lært algoritmen at kigge dybt
I et nyt studie, netop publiceret i The Lancet Digital Health, løfter forskerholdet sløret for teknologien, som er trænet på intet mindre end 40 millioner ansigtsbilleder på tværs af køn, aldre og etniciteter.
Systemet består af to komplementære AI-værktøjer:
- FAHR-FaceAge: Dette værktøj vurderer din biologiske alder – altså hvor slidt eller frisk din krop rent faktisk er, uanset hvad der står på dåbsattesten – og kobler dette til generelle livsstilsfaktorer og sundhedsrisici.
- FAHR-FaceSurvival: Et specialiseret værktøj, der direkte forudsiger overlevelseschancer. Det er blevet testet specifikt på kræftpatienter, der modtager strålebehandling.
Algoritmen zoomer især ind på de klassiske “problemområder”, vi normalt forsøger at dække med concealer eller god nattesøvn: de fine linjer og furer omkring munden, rynkerne i panden og poserne under øjnene. Det viser sig nemlig, at kroppens indre tilstand og aldring sætter ganske tydelige spor i netop disse zoner.
Markant forskel i overlevelse
Det lyder måske som et smart partytric, men tallene bag teknologien er dybt seriøse.
Under valideringen af modellen opdagede forskerne, at kræftpatienter, der så biologisk set mindst fem år ældre ud end deres kronologiske alder, havde en væsentligt højere risiko for at dø under opfølgningsperioden.
Forskellene mellem risikogrupperne viste sig at være markante:
- I højrisikogruppen døde hele 53 % (64 ud af 122 patienter) inden for 90 dage.
- I lavrisikogruppen var tallet nede på blot 2 % (20 ud af 975 patienter).
Tidligere forskning fra samme forskergruppe har peget på lignende mønstre, hvor både et ansigts tilsyneladende alder og hastigheden, hvormed det ældes, hænger tæt sammen med patientens evne til at modstå aggressive kræftbehandlinger som stråleterapi.
Lægerne beholder kitlen på
Betyder det så, at onkologen snart bliver erstattet af en selfie-stand i venteværelset? Slet ikke.
Forskerne understreger kraftigt, at værktøjet er tænkt som en klinisk assistent, der kan hjælpe læger med at træffe bedre, mere personlige behandlingsbeslutninger – for eksempel ved at vurdere, om en patient er stærk nok til en hård strålebehandling, eller om der skal vælges en mere skånsom strategi.
Der er desuden tale om en eksperimentel medicinsk AI. Resultaterne er baseret på statistiske sandsynligheder og udgør ikke en hug-og-stik-fast dom over den enkelte patients skæbne. Så selvom mandagens poser under øjnene føles faretruende tunge, er der ingen grund til at gå i panik – men husk solcremen alligevel!
