Kinesiske grafikere i oprør: AI’s “middelværdi-effekt” truer kreativiteten
I Kina er grafikere og designere i stigende grad på barrikaderne i kampen mod kunstig intelligens, der truer med at udvande deres kreative arbejde til en ensartet, karakterløs grød – eller som vi kunne kalde det: AI’s middelværdi-effekt.
Sendi Jia, der driver sit eget designstudie mellem Beijing og London, fortæller, at hun primært bruger AI-værktøjer som DALL-E til at skabe falske fotos til baggrundspaneler eller websites, når kunder ikke har adgang til ægte billeder. Det har hjulpet kunder med begrænsede budgetter, men har samtidig afsløret, hvor stor en del af den kreative proces AI kan erstatte.
For nylig oplevede Jia, at en potentiel kunde fra et universitet kontaktede hende om at skabe et logo til et nyt projekt – for derefter at skifte mening. Kunden havde i stedet brugt AI til at lave logoet selv. Av, den sved!
Copycat-kultur på steroider
Kinesiske grafikere mærker hurtigt konsekvenserne af billedgeneratorer i deres daglige arbejde. Teknologien gør det legende let for enhver at kopiere andres stil, og den ændrer fundamentalt kundernes opfattelse af, hvad grafisk arbejde koster, og hvor lang tid det tager at producere.
Særligt freelancere og designere, der arbejder i brancher med kunder, som investerer i stiliserede, iøjnefaldende grafik – som reklamebranchen – er i farezonen. Det er lidt som at være kalligraf, lige efter at printeren blev opfundet. “Kan du ikke bare printe det?”
Ophavsret eller ophavsuret?
Nylige domstolsafgørelser i Kina har vakt kontrovers ved at tildele ophavsretsbeskyttelse til AI-genererede værker. I sagen “Wang mod Wuhan Technology Company” blev det bestemt, at et AI-genereret billede var berettiget til ophavsretsbeskyttelse, fordi sagsøgeren kunne forudse og kontrollere det resulterende billede.
Det svarer lidt til at give en abe, der trykker på en kameraknap, ophavsretten til billedet – bare fordi mennesket gav aben kameraet. Kunstnerne er ikke imponerede, og frygter at sådanne afgørelser underminerer deres kreative rettigheder og levebrød.
AI-træning uden samtykke
Der har været flere tilfælde, hvor kunstnere har protesteret mod uautoriseret brug af deres værker til at træne AI-modeller. Kunstneren “It’s Snowfish” anklagede Xiaohongshus AI-billedskabelsesværktøj, Trik AI, for at bruge hans værker uden tilladelse til at generere AI-billeder med lignende æstetik.
Det førte til en retssag ved Beijing Internet Court, hvilket understreger behovet for klarere retningslinjer om brugen af kunstneriske værker i træning af AI-modeller. Det er lidt som at have en elev, der kopierer din stil perfekt – bortset fra at denne elev aldrig betaler skolepenge og åbner en konkurrerende butik lige ved siden af din.
“Vi er ikke engangskunstnere!”
Mange kunstnere i Kina føler sig truet af AI’s hurtige fremskridt inden for kunst. Hong Kong tegneseriekunstneren Man Tsang udtrykte, at fremkomsten af AI i kunst får menneskelige kunstnere til at føle sig “engangsvarer” og “fornærmede” – ikke kun som kunstnere, men som mennesker.
Efter at ChatGPT’s billedgenerator producerede visuals i Studio Ghibli-stil, beskyldte kritikere værktøjet for at udnytte Studio Ghiblis arv. Det er som om, AI har set alle Hayao Miyazakis film og nu påstår at kunne lave den næste – uden at forstå den sjæl og passion, der ligger bag.
Mens kampen fortsætter, står ét klart: Kinas grafiske kunstnere er ikke klar til at overlade penslen til algoritmer uden kamp. Og måske er det netop denne modstand, der vil sikre, at menneskelig kreativitet fortsat har en særlig plads i en stadig mere automatiseret verden.
