Censur: Kinas Akilleshæl i AI Kapløbet
Kinas regeringsledede kapløb for at overhale USA indenfor generativ AI rammer en række hastighedsbumps – skabt af landets egen trang til at kontrollere politisk tale. Det viser nye rapporter, og det er alt andet end elegant.
Hvorfor det er vigtigt: Selv om USA forsøger at begrænse Kinas adgang til højteknologiske chips og hardware, kan Kinas autoritære system vise sig at være den afgørende faktor i at tippe det globale AI-ræs til Amerikas fordel.
Nyhederne: China’s AI Sneglegang
Flere historier i vestlige medier har denne uge fremhævet, hvordan Kinas Cyberspace Administration (CAC) trækker landets AI-udvikling i sneglefart. Financial Times rapporterede onsdag, at CAC kræver omfattende gennemgange af AI-modeller udviklet af Kinas teknologigiganter som ByteDance, Alibaba, Moonshot og 01.AI.
Ifølge Wall Street Journal skal virksomhederne forberede mellem 20.000 og 70.000 spørgsmål for at teste, om modellerne giver “sikre” svar. Desuden skal de indsende et datasæt med 5.000 til 10.000 spørgsmål, som modellen skal nægte at besvare – heraf omkring halvdelen relateret til politisk ideologi og kritik af Kommunistpartiet. Bare rolig, Kinas chatbots nægter pænt at tale om opstanden på Den Himmelske Freds Plads i 1989!
Kinas AI Toadies
Chatbots i Kina, ligesom landets søgemaskiner og sociale medieplatforme, skal nægte at besvare politisk kontroversielle forespørgsler. Hvis brugerne spørger for meget om sådanne emner, afsluttes samtalen. Lav selv en chatbot, som opfører sig så pænt – og langsomt!
Imellem Linjerne: Sneglesporet
Kinas AI-virksomheder kom allerede sent ind i generativ AI-leget, og den konstante nødvendighed for at holde sig i regeringens favør gør det endnu sværere for dem at indhente det globale ræs. De må bruge tid på at fjerne politisk følsomme data, hvilket forsinker træningen af deres modeller.
Desuden, ligegyldigt hvor meget krudt de bruger på at kontrollere botternes output, kan regeringen aldrig være 100% sikker på, at de ikke ved et uheld siger noget seditisk. Og alt den tid og de ressourcer, virksomheder bruger på at bygge disse ideologiske hegn, er ikke tilgængelige til at forbedre AI’ernes hastighed og nytte.
Kort Opsummering: Kinas AI Paradoxer
Kina ledte en tidligere bølge af AI-udvikling indenfor billedgenkendelse og computer vision – teknologi, der blev undertrykkende brugt i den uroplagede Xinjiang-region. Efter lanceringen af ChatGPT startede Beijing en national kampagne for at matche og overgå vestlig ekspertise inden for generativ AI. Og hvilken start!
Kina var den første store nation til at skabe detaljerede reguleringer, der styrer udrulningen af AI. De regler, indført for et år siden, beskytter borgernes privatliv og data fra virksomheders misbrug – men ikke fra regeringens magt.
Den Store Sammenhæng: I USA har Biden-administrationens AI-udøvende ordre indført relativt beskedne gennemsigtighedsregler for virksomheder, der arbejder på edge-teknologier. Amerikanske tech-giganters forsøg på at begrænse AI-genereret misinformation og hadtale karakteriseres som censur af konservative kritikere.
Samtidig lægger EU sidste hånd på egne omfattende regler for dataanvendelse og privatlivsstandarder for AI. Men hvis amerikanske ledere virkelig vil se, hvad en hæmmende AI-reguleringsregime ligner, skal de bare kigge over Stillehavet.
