AI transformerer verdens magtstrukturer – er Europa ved at blive efterladt?
Kampen om dominans på kunstig intelligens (AI) scenen omdefinerer den globale geopolitik. De, der mestrer denne hurtigt skiftende teknologi, vil have en hidtil uset økonomisk magt og vil styre den nye jobskabelse i stor skala. Mange økonomer mener, at vi i øjeblikket befinder os midt i den “fjerde industrielle revolution”.
Kina: Verdens største antal STEM-kandidater
Kina er landet med den største investering i AI, med forventede investeringer på over $38 milliarder i 2027, næsten 9% af verdens totale. Investeringerne drives primært af staten, selvom mange private teknologiplatforme også bidrager. Med en befolkning, der er meget åben overfor teknologi, har staten adgang til et kæmpe eksperimenteringsfelt: Over 700 millioner internetbrugere. Desuden uddanner Kina næsten 3.6 millioner STEM-kandidater pr. år, langt flere end både Indien og USA.
Magtkampen mellem Kina og USA
I august 2023 udtrykte den kinesiske regering “bekymring” over en amerikansk regeringsordre, der forbyder investeringer i kinesiske halvledere og mikroelektronik, kvanteteknologi og AI. USA hævder, at begrænsningerne er nødvendige for at beskytte avancerede militære, efterretnings- og overvågningsevner. I USA er det den private sektor, der driver den teknologiske revolution, selvom en betydelig del af forskningsfinansieringen kommer fra Forsvarsministeriets forskningsprojekter.
Microsoft og Frankrigs BNP
De største virksomheder inden for AI-sektoren er amerikanske og har en virtuel monopol på den nuværende udvikling af teknologien. Microsoft har for nylig slået rekorder med en aktieværdi på over $3 billioner, svarende til BNP for hele Frankrig! Ud af verdens syv største firmaer er der kun én, der ikke er en teknologigigant.
Europas forskningsinstitutter overgår Kina
I Europa er situationen blandet, med stærk statsstøtte i nogle lande som Frankrig og Tyskland, og en betydelig mængde startups, især i Storbritannien. Men ingen af de største teknologivirksomheder i verden er europæiske. Alligevel har Europa en fordel med et betydeligt antal top 100 forskningsinstitutter inden for AI – lige så mange som USA og flere end Kina.
Europa vælger den etiske vej
Den 13. marts 2024 godkendte EU AI-loven, den første regulering af kunstig intelligens i den vestlige verden. Loven stræber efter at være etisk og tjene folket fremfor store virksomheder. Men nogle hævder, at AI-loven kan hæmme innovation i sektoren. Europa presser på for at anvende AI til klimaindsats og bæredygtighed, og udvikler AI med bedre data og grønne algoritmer. Denne etiske modstandskraft kan meget vel være nøglen til en stærk EU-position i den ustoppelige teknologiske revolution i det 21. århundrede.
