Danmark kan blive hjemsted for en af EU’s nye AI-gigafabrikker
Mens USA og Kina investerer massivt i AI-infrastruktur, vil EU nu også være med i kapløbet om at udvikle kunstig intelligens i verdensklasse. EU-Kommissionen planlægger at bygge fem såkaldte AI-gigafabrikker, og Danmark håber på at blive hjemsted for en af dem.
Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) og firmaet DCAI, der driver den danske AI-supercomputer Gefion, arbejder målrettet på at overbevise EU om, at Danmark er det ideelle sted for en af disse gigantiske datacentre.
Hvad er en AI-gigafabrik?
En AI-gigafabrik er et enormt datacenter med ekstraordinær regnekraft, der kan træne de mest avancerede AI-modeller på markedet. EU’s planlagte fabrikker vil være udstyret med ikke mindre end 100.000 moderne AI-chips – fire gange så mange som eksisterende AI-fabrikker.
Prisen for disse teknologiske kraftcentre er svimlende: op mod 150 milliarder kroner for alle fem fabrikker. Byggeriet forventes at starte senest i begyndelsen af 2026.
Danmark har de rette forudsætninger
“I Danmark har vi adgang til grøn energi. Og så har vi har den fornødne, dygtige arbejdskraft til at håndtere en fabrik. Vi har prøvet det før med Gefion, og derfor tror jeg også på, at vi kan gøre det igen,” siger Caroline Stage.
Ministeren fremhæver, at en AI-gigafabrik i Danmark kan skabe grundlag for udvikling af AI-modeller, der kan diagnosticere kræft eller assistere sundhedspersonale, så de får mere tid til patientkontakt.
Europæisk kontrol med data
Ifølge Søren Hauberg, professor på DTU Compute, vil europæiske AI-gigafabrikker sikre, at data behandles efter europæiske regler og værdier – en kontrol vi ikke har, når vi køber os ind hos amerikanske techgiganter.
“Der er altid et snert af usikkerhed om, hvorvidt vi nu kan stole på, at data bliver, hvor vi tror, den bliver. Og ofte vil de kunstige intelligens-modeller håndtere sensitivt data,” forklarer han.
Bekymringer om strømforbrug
En af de største udfordringer ved en dansk AI-gigafabrik er det enorme energiforbrug. Professor i elektrisk energiteknik ved Aalborg Universitet, Claus Leth Bak, advarer om, at sådan en fabrik kan bruge lige så meget strøm som op til to millioner husstande.
“Den grønne omstilling kommer i sig selv til at bruge kolossale mængder af strøm. Skal vi så have en AI-gigafabrik oveni, skal vi skaffe en voldsom mængde yderligere grøn strøm,” påpeger han.
Caroline Stage anerkender udfordringen, men mener netop at Danmarks tempererede klima og adgang til grøn energi gør landet til et ideelt sted for en AI-gigafabrik. Hun henviser til den nylige aftale om tre nye havmølleparker, der skal sikre Danmarks fremtidige strømforsyning.
Kampen om digital suverænitet
EU’s satsning på AI-gigafabrikker handler i høj grad om at sikre europæisk digital suverænitet i en verden, hvor USA og Kina ellers dominerer udviklingen af kunstig intelligens.
“Vi har behov for at stå mere på egne ben i Danmark og i Europa. Og derfor har vi også behov for at investere i vores digitale infrastruktur,” understreger digitaliseringsministeren.
Beslutningen om placeringen af EU’s fem AI-gigafabrikker er endnu ikke truffet, men Danmark har kastet sig ind i kampen med både politisk opbakning og industriel erfaring fra AI-supercomputeren Gefion.
