AI udgør “eksistentiel trussel” mod europæiske sundhedssystemer, advarer ekspert
Kunstig intelligens truer med at revolutionere ikke bare sundhedspleje, men selve grundlaget for finansieringen af Europas sociale sikkerhedsnet, advarer en førende sundhedsekspert. Denne alarmerende udmelding kommer på et tidspunkt, hvor sundhedssektoren allerede kæmper med massive udfordringer.
Skatteindtægter kan forsvinde når AI overtager arbejdspladser
“AI vil drastisk ændre, ja endda udslette, selve grundlaget for den sociale kontrakt, som vi kender den i dag,” udtalte Clemens Marten Auer, præsident for European Health Forum Gastein, ved åbningen af forummets 28. udgave i de østrigske alper.
Advarslen er klar: Hvis AI-teknologi begynder at “erstatte menneskeligt arbejde fuldstændigt”, vil det underminere den skattebase, der finansierer Europas velfærdssystemer. Auer påpeger, at skattegrundlaget for Europas sociale ydelser kræver “total reformation” for at imødegå den kommende transformation af arbejdsmarkedet og det potentielle kollaps i skatteindtægter.
Sundhedssektoren under pres fra flere sider
Europas sundhedssystemer står allerede overfor en perfekt storm af udfordringer. Den aktive arbejdsstyrke forventes at skrumpe med 2 millioner inden 2040, mens forholdet mellem arbejdere og pensionister ændres fra 3:1 til 2:1. Samtidig mangler der ifølge WHO-prognoser allerede 4 millioner sundhedsmedarbejdere i Europa inden 2030.
“Samfundet ændrer sig på en positiv måde. Vi har mange teknologiske forandringer, nye lægemidler, vi kan behandle flere sygdomme,” sagde Sloveniens sundhedsminister Valentina Prevolnik Rupel. “Men i udviklede lande vokser befolkningstallet ikke – det, der vokser, er den forventede levetid. Alt dette er positivt, men det medfører ændringer i efterspørgslen, og behovene vokser.”
Geopolitiske spændinger forværrer situationen
NATO’s generalsekretær Mark Rutte advarede i juli om, at nationer står overfor et valg mellem velfærdssystemer og forsvar. EU har allerede lempet budgetreglerne for at tillade medlemslandene at øge forsvarsudgifterne, hvilket har ført til en 19% stigning på tværs af blokken sidste år.
Draghi-rapporten om europæisk konkurrenceevne anslår, at investeringer i dekarbonisering, forsvar, økonomisk uafhængighed og digitalisering vil kræve yderligere 5% af BNP for at holde trit med globale magter – og dette tal inkluderer ikke sundhedsvæsen eller pensioner.
Er AI-truslen reel eller overdrevet?
Mens Auer sammenligner AI’s potentiale til at automatisere arbejdsprocesser med “opfindelsen af dampmaskinen og den første industrielle revolution”, er der stadig betydelig usikkerhed om teknologiens reelle indvirkning.
Næsten alle forudsigelser om AI’s forestående overtagelse kommer fra selve industrien, hvor ledere og investorer har betydelige økonomiske interesser i teknologiens succes. En undersøgelse fra Yale University viste for nylig, at det amerikanske arbejdsmarked “ikke har oplevet nogen mærkbar forstyrrelse siden ChatGPT’s lancering for 33 måneder siden.”
Sundhedssektoren: Et lovende område for AI-anvendelse
På trods af usikkerhederne er sundhedspleje et af de mest lovende områder for AI-udvikling. En undersøgelse fra American Medical Association viste, at næsten to tredjedele af læger i USA rapporterede brug af AI i 2024, en stigning på 78% fra året før. Brugen var dog primært til administrative opgaver.
Sloveniens erfaringer illustrerer udfordringerne: Regeringen modtog 52 potentielle AI-løsninger til sundhedssektoren i et land med kun 2 millioner indbyggere. “Det er som en flodbølge af kunstig intelligens-applikationer, og vi skal beslutte, hvilke vi skal tage i brug – og det er meget vanskeligt, fordi vi ikke ved det,” sagde Prevolnik Rupel.
Fremtiden kræver handling nu
Det europæiske AI-sundhedsmarked vokser eksplosivt og forventes at stige fra omkring 10,93 milliarder USD i 2025 til 143,02 milliarder USD inden 2033 – en årlig vækstrate på næsten 38%. Tyskland leder meget af denne vækst, drevet af stærke investeringer i digital sundhed.
AI kan potentielt afhjælpe nogle af problemerne med arbejdskraftmangel ved at automatisere rutineopgaver, så sundhedspersonalet kan fokusere på specialiseret pleje. Men dette rejser også bekymringer om jobfortrængning og devaluering af menneskelig ekspertise.
“Den politiske opfordring fra de økonomiske eliter om at styrke Europas innovationskraft så kraftigt som muligt vil ikke føre til noget, hvis vi samtidig ignorerer de politiske bekymringer om, at teknologiindustriens innovationer har potentiale til at afhumanisere den økonomiske aktivitet og svække menneskeligt arbejde,” advarede Auer.
Udfordringen er klar: Europa må omtænke, hvordan sundhedsvæsenet finansieres i en æra med AI-automatisering, demografiske udfordringer og geopolitiske spændinger – og tiden til at handle er nu.
