Det er det ultimative forfattermareridt i det 21. århundrede: Du afleverer dit store gennembrudsværk, bliver nomineret til Frankrigs mest prestigefyldte litteraturpris – og pludselig opdager forlaget, at din poetiske muse i virkeligheden kørte på algoritmer og serverkraft.
Det er præcis den suppedas, den haitiansk-canadiske forfatter Thélyson Orélien er havnet i. Hans canadiske forlag, Les Éditions du Boréal, har nu definitivt smækket med døren, stoppet alle fremtidige genoptryk og droppet ethvert fremtidigt samarbejde efter en veritabel AI-skandale.
Fra litterær komet til digital kattepine
Romanen C’était ça ou mourir tegnede ellers til at blive et vaskeægte gennembrud i den fransktalende litteraturverden. Værket vakte enorm opsigt og strøg direkte ind i opløbet til Frankrigs ypperste hæder, Prix Goncourt. Men litteraturfesten fik en brat afslutning, da mistanker på sociale medier og AI-detektionsværktøjer begyndte at blinke faretruende rødt.
Kort efter blev bogen prompte smidt ud af Goncourt-feltet.
I første omgang holdt forlaget Boréal hånden over deres forfatter. De manede til besindighed og understregede, at de ikke havde beviser for digitalt fusk. Men efter selv at have sat gang i en ekstern undersøgelse af forfatterens kladder og dokumenternes metadata, måtte forlaget overgive sig: Der var klare AI-fingeraftryk overalt i skriveprocessen.
En ordbog på steroider?
Hovedpersonen selv nægter fortsat at have ladet en chatbot forfatte bogen. Orélien har forklaret, at han udelukkende brugte kunstig intelligens som et researchværktøj til at finde historisk kontekst og udenlandske talemåder – altså bare en lidt overivrig synonymordbog.
Den forklaring faldt dog til jorden, da analyserne af råmanuskripterne viste dybe spor af maskingenereret tekst. Sagen blev heller ikke bedre af, at forfatteren i samme ombæring blev ramt af anklager om klassisk menneskeskabt plagiat i tidligere tekster – anklager, som han delvist har erkendt.
En lektie til fremtidens forfattere
Affæren markerer et vendepunkt for forlagsbranchen, der i stigende grad må sande, at det romantiske billede af den lidende forfatter over en skrivemaskine er blevet udfordret af smarte sprogmodeller.
Hvis man som håbefuld forfatter overvejer at outsource det tunge prosaarbejde til en algoritme, er lektien fra Boréal og Orélien i hvert fald krystalklar: Pas på med at efterlade dine digitale spor i metadataene, medmindre du vil have dit store gennembrud slettet med et tryk på tastaturet.
