En ny bølge af AI-genereret indhold skyller ind over sociale medier, og det er både fascinerende og dybt foruroligende. Kunstigt intelligente teenagere med perfekte 80’er-frisurer fortæller nostalgisk om, hvor meget bedre verden var “dengang” – selvom de aldrig har eksisteret.
Når AI får nostalgi for en tid, den aldrig oplevede
Forestil dig dette: Skinnende unge ansigter med unaturligt perfekte smil fortæller om de gode gamle dage, mens “Everybody Wants to Rule the World” spiller i baggrunden. Videoerne viser drømmeagtige optagelser af solbeskinnede forstæder og vintage-biler – alt sammen skabt af algoritmer, der aldrig har set en Walkman i virkeligheden.
Som The Verge så rammende beskriver det: “Det er som at prale af, at man toppede i gymnasiet” – bare endnu mere absurd, fordi disse “personer” aldrig gik i gymnasiet.
Hvem sluger denne digitale nostalgi?
Men hvem er det egentlig, der falder for dette kunstige nostalgi-slop? Ifølge 404 Media rammer det folk, der “endlessly scroller” på sociale medier og desperat søger at “astral projicere sig selv ind i en hallucinatorisk fortid, der aldrig eksisterede.”
Særligt tre grupper bider på krogen: Folk, der er overvældede af digital overbelastning, fortalere for at begrænse unges teknologibrug, og helt almindelige brugere på platforme som Pinterest, der søger inspiration.
Følelsesmæssig manipulation som forretningsmodel
Det perfide ved AI-nostalgi er, at det udnytter ægte menneskelige følelser gennem fabrikeret indhold. Som The Observer forklarer, indeholder al nostalgi “et gran af sandhed, som er blevet spundet ud i det memetiske og latterlige.”
Vi længes alle efter en tid, hvor “priserne var rimelige, politikere var noble, og børn respekterede deres ældre” – selvom den tid måske aldrig eksisterede helt, som vi husker den.
Algoritmer der tjener på kunstig længsel
Bag det hele gemmer sig en lukrativ forretning. iMusician Pro afslører, at “lavkvalitets, masseproduceret AI-indhold er blevet en indbringende forretning for skabere.” Videoerne linker ofte til AI-drevne content-farming sites, der tjener på reklameindtægter fra folk, der søger autentiske oplevelser.
YouTube’s algoritme forværrer situationen ved at skubbe mere AI-nostalgi til brugere, der allerede har engageret sig med lignende indhold – en selvforstærkende cyklus af kunstig længsel.
Når vi bliver nostalgiske over AI-slop
Det mest ironiske? The Tyee advarer om, at vi allerede er ved at “normalisere generativ AI” til et punkt, hvor folk snart bliver nostalgiske over “de gode gamle AI-slop dage”. Meta-nostalgi over kunstig nostalgi – velkommen til 2025!
AI-nostalgi-slop rammer vores fælles menneskelige sårbarhed over for længsel efter fortiden, mens det gemmer sig bag en fabrikeret fortid, der aldrig eksisterede. Det er følelsesmæssig manipulation pakket ind som content – og det virker desværre alt for godt.
