Hvis du troede, at kunstig intelligens kun var skabt til at skrive dine e-mails, generere underlige billeder af katte i rumdragter eller hjælpe med eksamenssnyd, må du tro om igen. I Sydkorea har man nemlig givet AI en helt ny – og mildest talt livsvigtig – jobtitel: digital skytsengel.
Fra overvågning til overlevelse
Sydkorea kæmper desværre med en af verdens højeste selvmordsrater, og de mange maleriske broer over Han-floden i hovedstaden Seoul har i årevis været et dystert samlingspunkt for folk i dyb krise. Men nu har teknologien trådt i karakter på en måde, der får de fleste andre AI-projekter til at blegne.
Omkring 900 AI-drevne kameraer holder i dag et vågent øje med 17 af de mest befærdede broer over floden. Og det er altså ikke bare almindelige overvågningskameraer, der står og blunker døsigt i regnvejret. Systemet er spækket med intelligente algoritmer, der konstant analyserer folks adfærd i realtid. Hvis en person udviser mønstre som tøven, står mistænkeligt længe på samme plet, bevæger sig ind i usikre zoner eller rækker ud efter broernes specielle krisetelefoner, slår AI’en alarm med det samme.
En vild redningsprocent
Og hold nu fast i kaffekoppen, for resultaterne er fuldstændig vanvittige. Før AI-systemet blev rullet ud, lå redningsprocenten for folk i nød ved Han-floden på omkring 56 procent tilbage i 2012. I dag oplyser myndighederne, at redningsprocenten er braget op på over 99 procent!
Nøglen til succesen er ren og skær fart. Det handlekraftige AI-system opdager faresignalerne så hurtigt, at redningsholdene som regel kan være på stedet inden for det kritiske vindue på fire til fem minutter.
Man må dog håbe, at algoritmerne er knivskarpe til at kende forskel på dybe eksistentielle kriser og folk, der bare har tabt deres AirPods ud over rækværket – for hvis du tøver lidt for længe med din filterkaffe og kigger længselsfuldt mod horisonten på en mandag morning, risikerer du næsten at blive taklet af et topmotiveret redningshold på rekordtid!
Privatliv og digitale sporhunde
Selvom teknologien redder hundredvis af menneskeliv om året, følger der naturligvis en heftig debat med i kølvandet. Eksperter og privatlivsforkæmpere peger på, at det er ret grænseoverskridende at lade algoritmer overvåge og tolke vores adfærd i det offentlige rum. Hvor går grænsen for, hvornår en AI må blande sig i vores gøren og laden? Og hvad med risikoen for fejlfortolkninger?
Men den sydkoreanske regering stopper ikke ved broerne. De ser AI som en helt central del af landets fremtidige krisehåndtering. Ud over kameraerne ved floden er man i gang med at udrulle AI-overvågning på internettet, som automatisk skal opspore og fjerne makabre opslag på sociale medier, der opfordrer til selvskade eller forsøger at rekruttere “selvmordspartnere”.
Fremtidens digitale redningskrans
Sydkoreas succes vækker opsigt internationalt. I nabolandet Japan eksperimenterer tech-firmaer som Asilla med lignende adfærdsgenkendelse på tagtoppe og i shoppingcentre for at gribe folk, før det er for sent.
Selvom en algoritme selvfølgelig ikke kan løse samfundets dybe problemer med præstationspres og ensomhed, viser projektet i Seoul en fantastisk side af teknologien. AI behøver ikke kun handle om effektivisering og robotter, der stjæler vores arbejde – nogle gange handler det simpelthen om at give et menneske en ekstra chance i livet, præcis når det hele ser mest sort ud.
