AI genopbygger kosmisk fyrværkeri fra vores egen galaktiske baghave
Forestil dig at være vidne til et gigantisk fyrværkeri, hvor solsystemets helt store kanonkugle, den supermassive sorte hul Sagittarius A* (Sgr A*), står for showet! Takket være nogle hjerner oplyst af både stjernekundskab og kunstig intelligens, har vi nu fået en tredimensional model af en energirig udbrud fra netop dette kosmiske monster.
Accretionsskiven – galaksens eget cirkus
Rundt om Sgr A* suser materialer rundt i en struktur så flad som en pandekage, bedre kendt som en “accretionsskive”. Det er her, magien – eller rettere sagt de spektakulære flares – sker. Disse flares lyser op i alt fra højenergi røntgenstråler til det lavenergiske infrarøde lys og radiobølger. Det er som om universet har sin egen lysdæmper, der justerer atmosfæren i denne kosmiske forestilling!
Supercomputer simulerer stjerneudskejelser
Den 11. april 2017 fangede ALMA-teleskopet noget særligt: Et flare fra to lysende pletter i accretionsskiven, der begge pegede direkte mod Jorden. Disse to pletter dansede rundt om Sgr A* — hvis masse er over 4 millioner gange større end solens – adskilt af en afstand på cirka 75 millioner kilometer. Forsøg at forestille dig at koreografere en ballet på denne skala!
Orbital Polarimetrisk Tomografi – ikke din gennemsnitlige CT-scanning
For at genskabe disse flares i 3D har et team under ledelse af Aviad Levis fra California Institute of Technology foreslået en ny billedteknik ved navn “orbital polarimetrisk tomografi”. Metoden er på mange måder sammenlignelig med den CT-scanning, du måske har været ude for hos lægen, dog med den forskel at her scannes kosmiske fænomener i stedet for menneskekroppe!
En eksplosion af data efter en galaktisk fest
“Det kompakte område omkring galaksens centrum er et ekstremt sted, hvor varm, magnetiseret gas kredser omkring et supermassivt sort hul med hastigheder nær lysets,” forklarer Levis. Denne sære område frembringer energirige udbrud kendt som flares, hvilke efterlader observerbare spor ved forskellige bølgelængder fra røntgen til infrarød og radiobølger. Og hvad viser vores resultat? En helt frisk 3D-struktur af radiolysstyrken omkring Sgr A* lige efter et flare!
Lidt held skal der til
For at studere disse kosmiske fyrværkerier effektivt, kræver det også en smule held. “Du har brug for en portion lykke, når ALMA-observationer falder sammen med et flare,” siger Levis. Den 11. april var netop en sådan dag, hvor ALMA observerede Sgr A* lige efter en voldsom eksplosion fanget i røntgenstråler. De indsamlede radiodata havde et periodisk signal, præcis som det forventes ved en bane rundt om Sgr A*.
Så næste gang du kigger op på nattehimlen, husk på, at der ude i den galaktiske kerne, finder sted en fejring af stjernestørrelse, hvor vi kun lige begynder at forstå bondegårdens fyrværkeriet!
