Elektronikaffald: Langeland topper, mens Hørsholm halter bagud – og det er et problem, vi alle sidder på
Der ligger en guldmine i din skuffe – bogstaveligt talt. Gamle smartphones, opladere og kabler er ikke bare elektronisk ragelse. De er fyldt med værdifulde råstoffer som guld, sølv og kobolt. Alligevel ender de alt for ofte i glemmebogen, mens Danmark kæmper med at få styr på sit elektronikaffald.
- Elektronikaffald: Langeland topper, mens Hørsholm halter bagud – og det er et problem, vi alle sidder på
- Langeland smider ud – Hørsholm gemmer væk
- Skuffeelektronik: Millioner af smartphones ligger og samler støv
- Hvorfor er forskellene så store?
- EU skruer op for kravene
- Forlæng levetiden – og reducer affaldet
- Fakta: Tallene bag analysen
Nye tal fra Dansk Producentansvar afslører nu et bemærkelsesværdigt paradoks: De kommuner, hvor danskerne formentlig ejer mest elektronik, er ikke nødvendigvis dem, der afleverer mest til genanvendelse.
Langeland smider ud – Hørsholm gemmer væk
Når det kommer til at aflevere småt IT og småelektronik til genbrug, er der kæmpe forskelle på tværs af landet. På Langeland afleverer borgerne i gennemsnit 6,33 kg pr. indbygger om året. I Hørsholm? Blot 0,12 kg. Det er over 50 gange mindre.
Også Odsherred (6,27 kg) og Fanø (6,13 kg) ligger i top, mens hovedstadskommuner som Ishøj (0,17 kg), Frederiksberg (0,67 kg) og Gladsaxe (0,72 kg) ligger i bund.
Det er et paradoks, der får eksperter til at rynke panden. For det er netop i de velhavende bykommuner, at forbruget af smartphones, tablets og andet elektronisk legetøj er højest. Men det er altså ikke der, tingene bliver afleveret til genbrug.
“Det interessante er, at flere ressourcestærke by- og hovedstadskommuner ligger lavt. Det peger på et paradoks: De steder, hvor mange formentlig ejer flere elektroniske produkter, er ikke nødvendigvis de steder, hvor mest småelektronik bliver afleveret til genanvendelse pr. indbygger,” forklarer Johannes, CEO hos Lux-Case, der har analyseret tallene.
Skuffeelektronik: Millioner af smartphones ligger og samler støv
Fænomenet er velkendt og har sit eget navn: skuffeelektronik. Undersøgelser viser, at der ligger millioner af gamle smartphones, bærbare computere og kabler i danske hjem. Mange gemmer dem som en slags reserve, selvom de aldrig får dem brugt. Andre er nervøse for datasikkerhed – hvad nu hvis nogen får fat i mine gamle billeder eller bankoplysninger?
Men konsekvensen er klar: Når elektronikken bliver liggende, mister samfundet adgang til kritiske råstoffer. En smartphone indeholder guld, sølv, kobber, platin og kobolt – materialer, som Europa i dag er dybt afhængig af at importere fra lande med tvivlsomme arbejdsforhold og enorm miljøpåvirkning.
Genanvendelse – eller “urban mining”, som det kaldes – er derfor ikke bare et klimaspørgsmål. Det er et forsyningssikkerhedsspørgsmål.
Hvorfor er forskellene så store?
At Langeland ligger i top og Hørsholm i bund handler ikke kun om borgernes vilje til at sortere. Der er en række strukturelle faktorer på spil:
Boligform: I kommuner med mange etagebyggerier og lejligheder er det sværere at indsamle småt elektronik effektivt. Borgerne har ikke deres egne affaldsbeholdere til det. I parcelhuskommuner har mange en “rød kasse” til farligt affald, som bliver hentet direkte på matriklen.
Demografi: Langeland har en ældre befolkning og mange sommerhuse. Her ryddes måske oftere op i dødsboer. I Hørsholm, en velhavende kommune, sælger borgere muligvis deres brugte elektronik videre via DBA eller Swappie frem for at køre det på genbrugspladsen. Videresalg tæller ikke som affald i statistikken.
Registreringsfejl: Sommetider skyldes lokale forskelle simpelthen, at affald vejes og indberettes i forkerte kategorier i visse kommuner.
EU skruer op for kravene
Problemet med elektronikaffald er ikke kun dansk. EU har de seneste år indført en række tiltag for at tackle udfordringen:
Ret til reparation: Nye regler skal gøre det nemmere, billigere og mere attraktivt at få repareret elektronik frem for at købe nyt.
Standard-oplader (USB-C): Fra slutningen af 2024 skal alt nysolgt småelektronik bruge USB-C. Målet er at reducere mængden af ubrugbare opladere og kabler.
Udskiftelige batterier: Senest i 2027 skal producenter sikre, at batterier kan udskiftes af forbrugeren selv. Det skal forhindre, at hele telefoner skrottes, blot fordi batteriet er dødt.
Forlæng levetiden – og reducer affaldet
Men elektronikaffald handler ikke kun om, hvad vi gør med produkterne, når de ikke længere virker. Det handler også om at passe bedre på dem, mens de stadig fungerer.
“Den bedste måde at reducere mængden af elektronikaffald på er ikke kun at aflevere gamle produkter korrekt. Det er også at undgå, at produkter bliver til affald før tid. Hvis et cover eller en skærmbeskytter kan forlænge levetiden på en telefon, er det et lille tiltag, der kan gøre en reel forskel i hverdagen,” siger Johannes.
Det er en pointe, der ligger fint i tråd med EU’s strategi – og som selvfølgelig også passer godt til Lux-Cases forretningsmodel. For pressemeddelelsen er udsendt af netop det firma, der lever af at sælge covers og skærmbeskyttere. Det er smart PR, og pointen er gyldig nok: Længere levetid betyder mindre affald.
Men det ændrer ikke ved, at problemet er reelt. Og at vi alle sammen sidder på en guldmine – i skuffen.
Fakta: Tallene bag analysen
- Analysen er baseret på tal fra Dansk Producentansvar (DPA) over kommunal indsamling af elektronikaffald i 2023
- Kategorien “Small IT and small equipment” dækker blandt andet smartphones, opladere, kabler, GPS-udstyr og routere
- Kommunegennemsnit: 3,02 kg pr. indbygger
- Samlet registreret mængde: 15.994 ton
- Kommuner med 0 registreret mængde er ikke medtaget i bundlisten, da det kan skylde lokale indberetningsforhold




