SkoleGPT – Revolution eller rædsel?
På Hareskov Skole lyder der nu et ekko af skolelærere, der træder varsomt omkring de nyeste teknologiske vidundere – AI-chatrobotterne. Der er ikke længere kun tale om avanceret lommeregner-snyd fra 90’erne, nej, nu er vi gået over til high-tech snyd 2.0, og det er noget af et hovedbrud for lærerne.
AI’s charme og ulmende konsekvenser
Martin Exner, en af bagmændene bag SkoleGPT, ser på AI med det ærlige blik, en pædagogisk konsulent kan tilbyde. På den ene side kan AI være som dine gamle, irriterende kusiner; man kan ikke leve med dem, men ej heller uden dem. Ifølge Exner er problemet med AI ikke kun snyd, men at AI rører ved selve sjælefreden i lærer-elev-relationen.
AI’s fidus: Ikke bare snyd
SkoleGPT er ikke kun en frygtet fjende, men kan potentielt blive en ven i nøden – hvis altså eleverne ikke snubler ind i en såkaldt “nærmeste udviklingszone”-krise, som Exner ynder at kalde det. Med andre ord, hvis du får en chatbot til at svare dig, så langt over dit eget niveau, at du ikke har en kinamands chance for at følge med, så får du ikke meget ud af det. Det svarer til at give en nybegynder et skakbræt og sige “Imponer Bobby Fischer!”
Fra prøver til prompts: Justeringen
Exner sammenligner situationen med opfindelsen af lommeregneren, hvor elever pludselig skulle forstå konceptet bag regnestykker og ikke bare trykke på knapper som ivrige popcorn. Nu er udfordringen at få eleverne til at fremlægge og forstå deres AI-genererede prompts, så de bliver aktive medspillere i deres egen undervisning i stedet for bare at se til fra sidelinjen.
Fordybelse på en tallerken
Uden fordybelse kan AI muligvis jage den gode gammeldags læsning på porten, men uden fordybelse risikerer vi at ende som den generation, der kan alt om ingenting. Eller? Martin Exner stiller spørgsmålet, om vi ikke allerede er på den rejse mod overfladelæring. Vi må bare håbe, at fremtidens jobkrav heller ikke kræver mere end en googlesøgning!
