Kinesisk energinet chokerer amerikanske AI-eksperter: “Kapløbet er måske allerede tabt”
Amerikanske AI-eksperter vender hjem fra Kina med en skræmmende erkendelse: Mens USA kæmper med et aldrende elnet, der knap kan følge med AI-revolutionen, har Kina for længst løst energiproblemet – og det kan vise sig at være den afgørende faktor i kampen om AI-dominans.
En brutal opvågning
“Overalt hvor vi kom frem, behandlede folk energitilgængelighed som en selvfølge,” skrev tech-eksperten Rui Ma på X efter sin nylige rundrejse til Kinas AI-hotspots. For amerikanske AI-forskere lyder dette nærmest som science fiction.
Mens amerikanske tech-giganter desperat bygger deres egne kraftværker og lokale borgere ser deres elregninger stige med mindst $15 per husstand på grund af datacentre, har Kina så meget overskudskapacitet, at nye AI-datacentre blot ses som en “praktisk måde at opsuge overforsyningen på”.
Kinesisk overskud vs. amerikansk knaphed
Tallene er svimlende. Ifølge energiekspert David Fishman har Kinas elnet konstant opereret med en reservekapacitet på 80-100%, hvilket betyder, at landet konsekvent har haft dobbelt så meget kapacitet, som det har brug for.
I kontrast opererer USA typisk med en reservemargin på sølle 15%. I delstater som Californien og Texas udsendes jævnligt advarsler om potentielle strømafbrydelser under spidsbelastning. Og det var FØR AI-datacentrenes eksplosive vækst.
“Kina tilføjer i gennemsnit mere elektricitetsefterspørgsel hvert år, end hele Tyskland forbruger årligt,” fortæller Fishman. “Hele landområder er dækket af solpaneler på tagene, og én provins matcher hele Indiens elforsyning.”
Goldman Sachs formulerer krisen enkelt: “AI’s umættelige energibehov overstiger nettets årtier lange udviklingscyklusser og skaber en kritisk flaskehals.”
Strukturelle forskelle afslører den amerikanske akilleshæl
Det er ikke bare et spørgsmål om kapacitet, men om fundamentale forskelle i styring og planlægning:
- Kina: Langsigtet, teknokratisk planlægning, der opbygger infrastruktur FØR efterspørgslen kommer
- USA: Afhængig af private investeringer med kortsigtet afkast (3-5 år), mens energiprojekter ofte kræver et årti for at give afkast
“De er sat op til at slå home runs,” bemærker Fishman om Kinas tilgang. “USA kan i bedste fald komme på base.”
I USA kæmper massive infrastrukturprojekter med årelange godkendelsesprocesser, lokal modstand og et fragmenteret marked. Silicon Valley har pumpet milliarder i “den n’te iteration af software-as-a-service,” mens energiprojekter kæmper for finansiering.
Fremtiden ser elektrisk ud – men primært i øst
Shanghai alene planlægger at tilføje mindst fem store datacentre inden udgangen af 2025, hvilket vil bringe byens AI-beregningskapacitet op over 100 EFLOPS. Nationalt sigter Kina mod en beregningskraft på 105 exaflops gennem over 250 AI-datacentre inden 2025.
Samtidig forventes datacentrenes strømforbrug i USA at stige med 130% til omkring 425 terawatt-timer inden 2030 – en stigning, der truer med at overbelaste den eksisterende kapacitet.
Amerikas vågnekald
Den amerikanske administration har erkendt problemet og forsøger at fremskynde infrastrukturudviklingen gennem både offentlige direktiver og offentlig-private partnerskaber værdisat til hundredvis af milliarder.
Men spørgsmålet er, om det er for lidt, for sent. Som Fishman advarede: “Kløften i kapacitet vil kun fortsætte med at blive mere tydelig – og vokse i de kommende år.”
Mens USA stadig dominerer på softwaresiden af AI-udviklingen, står det klart, at selv de mest avancerede algoritmer kræver strøm for at fungere. Og på den front har Kina måske allerede vundet kapløbet, før amerikanerne overhovedet indså, at det var i gang.
For i AI-æraen er den nye guldstandard ikke flops, men watt. Og Kina har rigeligt af begge dele.