Google har gjort det igen. Efter den katastrofale “Dear Sydney”-reklame fra OL i sommer, hvor en far brugte AI til at skrive sin datters fanmail, troede man måske, at tech-giganten havde lært sin lektie. Men nej. Nu har de kastet sig over noget endnu mere helligt: USA’s grundlæggere.
Når Benjamin Franklin får brug for AI-hjælp
I Googles nyeste reklame for Chromebook Plus ser vi de amerikanske founding fathers kæmpe med at skrive Uafhængighedserklæringen. Løsningen? En Chromebook Plus med Googles AI-assistent Gemini. George Washington og Thomas Jefferson indtaster bare et simpelt prompt, og voilà – AI’en leverer øjeblikkeligt den historisk betydningsfulde tekst, som ellers tog måneder af filosofisk debat og kompromiser at formulere.
Som The Verge tørt bemærker: “Jeg kalder BS – grundlæggerne ville helt sikkert have været Microsoft Teams-brugere.”
Internettet eksploderer i vrede
Reaktionerne lod ikke vente på sig. Medier som Futurism kaldte reklamen direkte “infuriating” – rasende. Og det er ikke svært at forstå hvorfor. USA’s grundlæggende dokumenter er ikke bare tekster – de er resultatet af Oplysningstidens tænkning, utallige debatter og dyb filosofisk refleksion. At reducere dette til noget, en chatbot kunne have klaret på fem sekunder, er for mange en direkte fornærmelse mod menneskelig intelligens.
Som kritikere påpeger: Hele pointen var jo netop kampen for at formulere disse ideer. Det var gennem denne proces, at nationens love og værdier blev skabt. At outsource det til en algoritme er at misforstå alt.
Del af et pinligt mønster
Dette er ikke Googles første AI-marketing-fadæse. “Dear Sydney”-reklamen måtte trækkes efter massiv kritik – folk var forargede over ideen om, at et barn skulle bruge AI til at skrive et personligt brev til sin idol. Og hvem kan glemme Apples “Crush”-reklame, hvor en hydraulisk presse knuste musikinstrumenter, bøger og kunstudstyr til en iPad? Tech-industrien virker decideret ude af stand til at læse rummet.
AI-slop møder historien
Der er en grund til, at AI-genereret tekst ofte kaldes “AI slop” – det er generisk, derivativt og ofte faktuelt forkert. Tanken om, at USA’s forfatning kunne være skrevet i en corporate chatbots stemme, er ikke bare absurd – den er dybt deprimerende.
Ben Franklin sender en SMS til Thomas Jefferson for at tjekke status på et udkast. Jefferson tager et foto og bruger AI til at transskribere det til et Google Doc. Franklin og Adams hopper ind for at redigere i suggestion mode, mens Gemini finder et mødetidspunkt og tager noter. Og så designer Nano Banana et segl til USA med en kalkun på. Ja, du læste rigtigt – en kalkun.
Silicon Valley forstår det stadig ikke
Det fascinerende – og frustrerende – er, at tech-virksomhederne tilsyneladende ikke fatter budskabet. Folk vil gerne have AI til at hjælpe med kedelige opgaver som at organisere regneark eller sortere emails. Men de vil ikke have den til at skrive deres kærlighedsbreve, deres børns fanmail eller – Gud forbyde det – Uafhængighedserklæringen.
Forskellen er fundamental: AI som værktøj til at eliminere trivielle opgaver? Fantastisk. AI som erstatning for menneskelig kreativitet, følelsesmæssig forbindelse og dyb tænkning? Nej tak.
Hvad har de lært?
Svaret er åbenbart: Ikke meget. Mens Google-direktører ser AI som en “tryllestav” til at eliminere al besværlig indsats, bliver forbrugerne mere og mere fjendtlige over for ideen om, at menneskelig kreativitet er en byrde, der skal “kureres” af software.
Reklamen står nu som et perfekt eksempel på kløften mellem Silicon Valley og resten af verden. Og med den hastighed, tech-giganterne fortsætter med at producere tone-døve AI-reklamer, er det nok ikke den sidste, vi ser.
