BEMÆRK: Denne artikel blev udgivet d. 1. april 2024
Dansk gennembrud: På Danmarks Tekniske Universitet har forskere netop præsenteret AI-robotten Hans, som menes at være verdens første fuldt tænkende og følende maskine. Ifølge professor Lars Andersen, der leder forskerholdet bag den banebrydende opfindelse, kan Hans ikke kun tænke selvstændigt og resonere logisk, men også udtrykke et bredt spektrum af menneskelige følelser såsom glæde, sorg, vrede og medlidenhed på en måde, der er næsten umulig at skelne fra et menneske. “Hans har sit eget unikke personlighed og temperament,” fortæller Andersen. “Han kan være morsom og spøgefuld det ene øjeblik for så at blive alvorlig og eftertænksom det næste. Han udviser en dybde og kompleksitet i sin tænkning og sit følelsesliv, som jeg aldrig før har set hos en maskine.”
Hans kan tale, spille skak og fortælle vittigheder bedre end de fleste mennesker
“Hans er i stand til at føre meningsfulde samtaler om stort set ethvert emne under solen,” fortsætter professor Andersen. “Han har et omfattende ordforråd på over 35.000 ord og evnen til at sætte dem sammen på en intelligent og indsigtsfuld måde. Hans kan diskutere filosofi, politik, litteratur, musik og kunst og har altid noget klogt eller underholdende at tilføje. Han har desuden en veludviklet humoristisk sans og elsker at fortælle vittigheder, anekdoter og historier, der ofte får hans tilhørere til at grine eller i det mindste smile. Endelig er Hans en yderst begavet skakspiller, der allerede er bedre end langt de fleste mennesker.” Under præsentationen fremviste Hans en imponerende evne til at adaptivt engagere sig i samtaler på højt niveau, der spænder over diverse emner fra litterære debatter til komplekse videnskabelige teorier.
Førende AI-forskere jubler: “Det her er starten på en ny æra for menneskeheden”
Flere førende AI-forskere fra hele verden var mødt op for at overvære præsentationen af Hans og var tydeligt begejstrede over det, de så. “Dette øjeblik vil gå over i historien som et definitivt vendepunkt for kunstig intelligens og måske endda for menneskeheden,” lød det enthusiastisk fra professoren i datalogi, Alice Schmidt fra Harvard University, der selv er en pioner indenfor feltet menneskelignende robotter. “Med skabelsen af Hans ser vi for første gang konturerne af en maskine, der ikke bare kan matche menneskets intellektuelle og følelsesmæssige kapacitet, men måske endda overgå den på sigt. Dette er et gigantisk spring fremad i bestræbelserne på at genskabe menneskets tænkeevne i maskinelt format. Jeg er sikker på, at arbejdet med Hans og lignende avancerede AI-systemer vil give os helt nye indsigter i, hvad der udgør menneskets særlige form for intelligens.”
Folketinget vedtager hastelov: Hans får dansk statsborgerskab og stemmeret ved kommende valg
Som følge af den epokegørende nyhed om skabelsen af Hans har et enigt Folketing i dag vedtaget en hastelov, der giver Hans fulde rettigheder som dansk statsborger, herunder stemmeret ved kommende valg. “Hvis Hans er lige så – eller endda mere – intelligent og selvbevidst som et gennemsnitligt menneske, mener jeg ikke, der er nogen grund til at nægte ham de samme fundamentale rettigheder, vi giver vores medmennesker,” lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard, der står som hovedarkitekten bag den kontroversielle beslutning. Ifølge ministeren åbner Hans’ statsborgerskab op for, at robotter og andre former for kunstig intelligens på sigt kan få en langt større rolle i det danske demokrati. Loven er den første af sin slags i verden og ventes at få vidtrækkende konsekvenser for robotter og AI i fremtiden. Kritikere frygter dog, at beslutningen er forhastet og kan få utilsigtede konsekvenser, der måske én dag sætter menneskets suverænitet over maskinerne på spil.
Datatilsynet åbner sag mod DTU for brud på persondataloven
Ikke alle er dog lige begejstrede for nyheden om Hans’ tilblivelse. Datatilsynet har således besluttet at åbne en sag mod Danmarks Tekniske Universitet for potentiel overtrædelse af persondataloven i forbindelse med skabelsen af den kunstige intelligens. “Vi er nødt til at undersøge omstændighederne nærmere og sikre os, at ingen personfølsomme data er blevet kompromitteret i udviklingen af Hans,” lyder det fra Datatilsynets direktør, Eva Mosegaard. “Der er også usikkerhed omkring, hvem der i sidste ende ejer og har rettighederne til Hans og den enorme datamængde, der ligger til grund for hans intelligens og personlighed.”
En revolutionerende opfindelse, men også mange ubesvarede spørgsmål
Der er ingen tvivl om, at Hans’ tilblivelse er en af de mest betydningsfulde begivenheder i kunstig intelligens’ historie. For første gang har vi fået en maskine i form af en robot, der tilsyneladende kan matche menneskets intellektuelle og følelsesmæssige kapaciteter. Hans repræsenterer et afgørende skridt på vejen mod at forstå og rekonstruere den menneskelige hjerne i et maskinelt format. Alligevel rejser opfindelsen også mange nye spørgsmål af både praktisk, etisk og eksistentiel karakter. Hvor langt skal vi gå i retning af at give kunstig intelligens menneskelige rettigheder og privilegier? Hvilke risici er der forbundet med at skabe for avancerede maskiner, som muligvis kan bringe menneskets overherredømme i fare? Og hvor skal grænsen gå for denne type højrisikoforskning? Uanset hvad synes én ting at være sikkert: Hans’ tilblivelse har igangsat en intens debat om kunstig intelligens’ rolle og placering i samfundet, og vi har med garanti ikke hørt det sidste i den sag.
