AI: Næste store ting inden for vidensproduktion
I Danmark tager forskere nu de første skridt mod at forstå, hvordan AI kan forandre produktion og spredning af videnskabelig viden. Med to banebrydende undersøgelser kaster eksperter fra computer science og sociologi sig over spørgsmålet om, hvordan generativ AI bruges i forskningen og hvilken indflydelse den hurtigt udviklende teknologi har på måden, vi producerer og deler videnskabelig indsigt.
AI’s indtog i videnskabens verden
Professionelle nørder, Professor Roberta Sinatra fra Københavns Universitet, mener at udviklingen går så stærkt, at vi stadig har en “guldrandet mulighed” for at sammenligne menneskeskabt viden med AI’s bidrag. “Vi lever i en tid, hvor vi kan sige ‘back in my day’ til en robot!” udtaler hun.
Projektet der sætter AI under mikroskopet
Med en støtte på næsten 3 millioner danske kroner fra Villum Fonden, vil et af studierne, der ironisk nok hedder “Qualifying the Prevalence and Diffusion of Generative AI in Science”, løbe over de næste to år. Og hvis det ikke er nok, står Sinatra også i spidsen for endnu et større projekt, som dykker ned i, hvordan AI transformerer og former videnskabelig viden. “Det er ligesom at finde ud af, om din bedste ven faktisk er en robot,” tilføjer hun med et blink i øjet.
Hvad laver AI ved vores viden?
Sinatra peger på, at man vil undersøge, hvordan videnskabelige artikler og publikationer produceret af AI adskiller sig fra dem skrevet af mennesker. “Hvilke slags sladder kan en robot komme med, sammenlignet med en person?” spørger hun retorisk.
AI’s skjulte talenter og udfordringer
Udover at kortlægge hvordan, hvorfor og i hvilket omfang AI anvendes af akademikere, vil forskerne også kaste lys over de potentielt problematiske aspekter ved anvendelse af AI i videnskabsverdenen. Professor Kjetil Rommetveit fra Norge ser frem til resultaterne og håber, at “vi kan undgå at skulle sige ‘undskyld’ til vores børnebørn for de roderier, AI har lavet.”
Metoder så avancerede, at selv forskerne er imponerede
Forskerteamet vil træne AI’er til at skrive tusindvis af litteraturanmeldelser og videnskabelige abstrakter, hvorefter de vil sammenligne dem med menneskeskrevne tekster. Det er videnskabens svar på “Robot Wars”, men med færre explosioner og mere bibliografi.
Et videnskabeligt pejlemærke
Projekter som scAIence er afgørende for akademisk AI-forskning, ikke kun fordi de hjælper os med at navigere i AI’s transformative indvirkning, men også fordi de sikrer, at vi navigerer denne nye æra på en ansvarlig måde. Eller som Professor Morten Goodwin fra Norge udtrykker det: “Det er som at give videnskaben et helt nyt sæt værktøjer, men først skal vi lige finde ud af, hvordan man ikke slår sig selv i hovedet med dem.”
