AI i kampen mod misinformation: Effektivitet eller blot en moderne myte?
I en verden, hvor politiske aktører bruger generativ AI til at skabe falske billeder og videoer, hvordan kan vi så bruge denne samme teknologi til at afsløre disse løgne? I lyset af et år med valg i over 50 lande har jeg talt med faktatjekkere fra Norge, Georgien og Ghana om deres oplevelser med AI i deres arbejde.
Globale udfordringer, lokale begrænsninger
De samtaler fremhævede hurtigt AI-teknologiens grænser, særligt i lande med ikke-vestlige sprog. For eksempel fremhæver en faktatjekker fra Georgien, at de oplevede vanskeligheder med AI-værktøjer, da de ikke er trænet i det georgiske sprog. I Ghana, hvor der tales over 100 lokale sprog, peger redaktøren på, at de mest brugte AI-værktøjer er bygget med en vestlig bias, som ikke klarer nuancerne i lokal kontekst.
AI’s hjælpende hånd i Norge
På den anden side oplever Norge nogle fremskridt. Organisationen Faktisk Verifiserbar har haft success med AI-redskaber som ‘GeoSpy’, der geografisk lokaliserer billeder, og tank-klassificeringsværktøjer. Deres seneste hit er at arbejde sammen med ChatGPT for at visualisere data om krigszoner, hvilket har gjort dem i stand til hurtigt at udvikle prototyper af komplekse data visualiseringer.
Markeder og mangfoldighed
Meta (tidligere Facebook) lukker ned for deres social listening værktøj CrowdTangle, kun måneder før valget i Georgien. Denne handling stiller spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad disse gigantiske tech-selskaber vil støtte mindre markeder i oplysningernes kamp.
Kan Big Tech faktisk gøre en forskel?
Mens AI-teknologier vinder frem, er der en voksende bevidsthed og debat omkring nødvendigheden af at tilpasse disse værktøjer til lokale kontekster, specielt i lande med småsprogede befolkninger eller regioner, som ofte overses af de store teknologiselskaber. Udviklere og investorer opfordres til at omfavne og støtte sprogdiversitet, ikke kun for at forbedre effektiviteten af faktatjekning men også for at fremme global digital retfærdighed.
Skalering af sproglige modeller: En fælles indsats
Universiteter og lokale organisationer spiller en afgørende rolle. I Georgien arbejder eksempelvis Ilia State University med EU-partnere for at fremme sprogdiversitet i digitaliseringsprocesserne. Denne tilgang kræver tid og ressourcer men er essentiel for at opnå inkluderende og effektive AI-systemer.
Den nordlige pragmatisme møder sydens kreativitet
Mens Norge udforsker hjemmeværktøjer, fokuserer Ghana på at bygge tilpassede retningslinjer, der respekterer deres unikke kultur og sproglandskab. Dialogen mellem disse forskellige tilgange viser vejen frem: Et globalt samarbejde fyldt med lokal tilpasning.
Fremtidens sprog er digitalt
Deadlines og pres fra falske nyheder venter ikke. Uanset om det er i de snedækkede norske fjelde eller de pulserende gader i Accra, kræver kampen mod misinformation agile AI-værktøjer, der kan håndtere global diversitet med lokal finesse. Her er humoristisk nok, Nordens strategi ikke ‘frostig’ – det handler om at smelte sammen forskellige kapaciteter for en klarere og mere sandfærdig fremtid.
