AI-giganter pumper millioner i politisk lobbyisme for at undgå regulering
Tech-industrien opruster den politiske kamp med rekordhøje beløb, mens retssager og kontroverser hober sig op
AI-industrien er gået i fuld kampmode! En eksplosiv stigning i politisk lobbyisme og milliondonationer til valgkampagner vidner om tech-giganternes desperate kamp for at undgå stramme reguleringer af kunstig intelligens i USA.
- AI-giganter pumper millioner i politisk lobbyisme for at undgå regulering
- Super PACs bliver tech-industriens nye supervåben
- Tech-giganternes samlede lobbyisme slår alle rekorder
- Skandaler og retssager intensiverer presset
- Trumps administration fremmer AI uden hæmninger
- De store løfter vs. virkeligheden
- Hvad betyder det for Danmark og Europa?
Ifølge en opsigtsvækkende rapport fra The Guardian investerer AI-virksomheder nu astronomiske beløb i at påvirke politikere. Silicon Valley planlægger at pumpe hele 100 millioner dollars i et netværk af organisationer, der modsætter sig AI-regulering forud for næste års midtvejsvalg i USA.
Super PACs bliver tech-industriens nye supervåben
OpenAI, der for blot to år siden bad politikerne om strengere regulering, har nu skiftet kurs og bruger massive ressourcer på at påvirke lovgivningen. Virksomheden brugte svimlende 620.000 dollars på lobbyisme alene i andet kvartal af 2025. Deres rival Anthropic overgik dem endda med 910.000 dollars i samme periode.
En af de største satsninger bliver en såkaldt Super PAC ved navn “Leading Our Future”, som er støttet af OpenAIs præsident Greg Brockman og venturekapitalfirmaet Andreessen Horowitz. Gruppen planlægger at støtte kandidater fra begge partier i nøglestater som New York, Illinois og Californien.
Meta, moderselskabet bag Facebook og Instagram, danner samtidig sin egen Super PAC specifikt rettet mod at bekæmpe AI-regulering i Californien. Meta-PAC’en forventes at bruge “tocifrede millionbeløb” på valg i delstaten.
Tech-giganternes samlede lobbyisme slår alle rekorder
De otte største tech-, AI- og sociale medie-virksomheder brugte samlet cirka 36 millioner dollars på føderal lobbyisme i første halvdel af 2025. Det svarer til omkring 320.000 dollars hver dag, Kongressen var i session!
Her er top-spenderne:
- Meta: 13,8 millioner dollars
- Alphabet (Google): 7,8 millioner dollars
- Microsoft: 5,2 millioner dollars
- Nvidia: 1,6 millioner dollars
- OpenAI: 1,2 millioner dollars
Skandaler og retssager intensiverer presset
Den massive lobbyindsats kommer samtidig med, at branchen står over for voksende problemer og kritik:
OpenAI er blevet ramt af sin første erstatningssag om wrongful death efter en 16-årig dreng ved navn Adam Raine begik selvmord. Familien hævder, at drengen havde lange samtaler med ChatGPT om sine selvmordstanker, men chatbotten hverken advarede eller afbrød kommunikationen.
“Det er ikke et særtilfælde, men en grundlæggende fejl i systemets design,” siger Jay Edelson, en af advokaterne for Raine-familien. OpenAI har efterfølgende annonceret, at de vil ændre måden, deres chatbot reagerer på brugere i mental nød.
Samtidig har Elon Musk sagsøgt Apple og OpenAI for påstået monopoldannelse. Musks AI-startup xAI anklager de to virksomheder for “en sammensværgelse om at monopolisere markederne for smartphones og generative AI-chatbots” og kræver milliarderstatning.
Trumps administration fremmer AI uden hæmninger
Den massive lobbyisme finder sted i et politisk landskab, der allerede er særdeles AI-venligt. Trumps administration har klart signaleret, at den ønsker USA som den dominerende AI-supermagt – næsten for enhver pris.
“Vi kan ikke stoppe det. Vi kan ikke stoppe det med politik,” sagde Trump sidste måned i en tale om at vinde AI-kapløbet. “Vi kan ikke stoppe det med tåbelige regler.”
De store løfter vs. virkeligheden
Ironisk nok kommer AI-industriens aggressive politiske indsats på et tidspunkt, hvor fordelene ved AI stadig er uklare, mens ulemperne bliver stadig tydeligere:
En ny MIT-undersøgelse viste, at 95% af de undersøgte virksomheder ikke fik noget afkast på deres investeringer i generativ AI. Samtidig fandt Stanford-forskere, at AI alvorligt skader unge arbejderes jobmuligheder.
Hvad betyder det for Danmark og Europa?
Mens denne politiske kamp udspiller sig i USA, følger Danmark og EU en ganske anderledes tilgang med den nye AI Act. Den europæiske regulering stiller krav om gennemsigtighed, sikkerhed og ansvarlighed – præcis hvad de amerikanske tech-giganter nu bruger millioner på at undgå i USA.
Spørgsmålet er, om de massive amerikanske lobbyindsatser vil smitte af på EU’s implementering af AI-lovgivningen, og om danske virksomheder vil blive fanget mellem to vidt forskellige reguleringsregimer.
Med et teknologikapløb, der kun accelererer, står meget på spil – ikke kun for tech-giganternes bundlinje, men for hvordan kunstig intelligens vil påvirke vores samfund i de kommende årtier.
