“Tall Tales” – Et AI-kritisk kunstværk, der narrede alle
Hvis du troede, at “Tall Tales” — det nye samarbejde mellem Mark Pritchard og Thom Yorke — var komponeret af en superintelligent algoritme, er du ikke alene. Men du tager fejl! Projektet kritiserer faktisk AI, men dens bizarre univers får mange til at tro, at robotterne har snuppet penslen fra mennesket.
Rigtige mennesker bag maskinerne
Multikunstneren Jonathan Zawada har i næsten 30 år ladet kreativiteten flyde på tværs af medier — og senest skabte han visuelle universer til “Tall Tales”. Selvom Zawada arbejder mere i dialog med hollandske mestre som Bruegel og Bosch, end med maskingenererede vildskaber, har hans blændende CGI-æstetik ført til rygter om, at værket er betroet AI’s kolde kløer. Én ting er sikkert: dystre robotarme og skinnende, blå himle vælter rundt i hans univers – men de er styret af ægte følelser, ikke kode.
Blandingen af maskinlogik og menneskesjæl
Visuelle sekvenser, hvor robotarme maler identiske malerier og langsomt bryder ud i individualitet, får os til at tvivle: Er det fri vilje, kapitalismens ensretning – eller bare AI gone wild? Men hele pointen er netop at pirke til vores usikkerhed. Zawadas billeder og Yorke & Pritchards lydspor leger med grænserne for det organiske og det syntetiske – og det er meningen.
AI eller ej: Forvirring, fryd og filosofi
At projektet forvirrer os, er faktisk pointen. Her bliver du som publikum både underholdt og udfordret. Zawada, Yorke og Pritchard vil have dig til at spørge: Hvor går grænsen mellem menneske og maskine, og kan vi overhovedet kende forskel længere? Måske rummer “Tall Tales” svaret — eller i det mindste endnu flere spørgsmål til fremtiden.
Moralen? Kreativitet kan stadig snyde en robot
Næste gang du ser en uncanny video – måske med dansende robotarme og nervepirrende visuelt sprog – skal du ikke straks antage, at den er AI-genereret. Mennesket kan stadig fakke teknologien, og det er helt med vilje. “Tall Tales” sætter simpelthen barren for, hvor menneskelig maskinkunst kan føles – og hvor maskin-agtigt vi efterhånden synes, menneskekunsten er blevet.
