AI opdager ny fysik, som forskere aldrig har set før
Kunstig intelligens får ofte skylden for at ødelægge verden – fra AI-spam til ødelæggelse af kritisk tænkning. Men nu har forskere fra Emory University bevist, at AI også kan være en ægte videnskabelig opdager. Deres specialdesignede maskinlæringssystem har nemlig opdaget helt nye fysiske love i støvet plasma, som forskere kun havde teoretiseret om indtil nu.
Hvad er støvet plasma egentlig?
Plasma er den fjerde tilstand af stof – en blanding af ioniseret gas, der faktisk udgør 99,9% af alt almindeligt stof i universet. Støvet plasma er det samme, bare med ladede støvpartikler blandet ind. Det findes overalt omkring os: i Saturns ringe, månestøvskyer og endda i røgen fra skovbrande, hvor ladede sodpartikler blander sig med røgen.
AI’en opdagede noget helt nyt
Det virkelig spændende er, at AI-systemet ikke bare analyserede eksisterende data – det opdagede faktisk nye fysiske fænomener. Konkret fandt det præcise beskrivelser af såkaldte “ikke-reciprokke kræfter” mellem støvpartikler.
“Tænk på det som to både, der påvirkes af hinandens kølvand,” forklarer forskerne. En førende partikel tiltrækker den bagvedliggende partikel, men den bagvedliggende partikel frastøder altid den førende. Det er som en fysisk envejskørsel på partikelniveau!
AI rettede forskernes fejltagelser
Endnu mere imponerende er det, at AI’en faktisk rettede langvarige misforståelser blandt forskere. I årevis troede videnskabsfolk, at en partikels ladning var proportional med dens størrelse. Men AI’en beviste, at selvom større partikler har større ladning, er forholdet ikke proportionalt – det påvirkes også af densitet og temperatur.
Hvordan trænede de en AI til at opdage ukendt fysik?
Her kommer det virkelig smarte: Normalt træner man AI ved at fodre den med millioner af eksempler. Men hvordan træner man en AI til at opdage ny fysik, når der ikke findes træningsdata for det ukendte?
Emory-teamet løste dette ved at designe et AI-system, der kombinerede kendt fysik (tyngdekraft, modstand, interaktionskræfter) med frihed til at udforske det ukendte. De brugte 3D-partikelbanedata fra laboratorieeksperimenter og opnåede en nøjagtighed på omkring 99% i deres kraftlovsudledning.
Ikke en sort boks
“Vores AI-metode er ikke en sort boks: vi forstår, hvordan og hvorfor den virker,” forklarer medforfatter Justin Burton. “Rammeværket er også universelt. Det kan potentielt anvendes på andre mange-legeme-systemer for at åbne nye veje til opdagelse.”
Fremtiden for AI i videnskaben
Dette gennembrud viser AI’s potentiale som ægte videnskabelig opdager – ikke bare som et værktøj til at sortere data eller optimere eksperimenter. Forskerne mener, at deres tilgang kan anvendes på andre komplekse systemer som kolloider eller endda levende organismer.
Som Burton siger med et glimt i øjet: “Jeg tænker på det som Star Trek-mottoet: at gå dristigt derhen, hvor ingen har været før. Brugt rigtigt kan AI åbne døre til helt nye områder at udforske.”
Så næste gang nogen klager over AI’s negative påvirkning på verden, kan du fortælle dem om den AI, der opdagede nye fysiske love. Det er måske ikke så sexet