AI afslører millioner af skjulte døde træer før Californiens historiske skovbrande i 2020
Forskere fra Københavns Universitet har muligvis fundet en ny forklaring på de voldsomme skovbrande i Californien i 2020. Ved at anvende AI på detaljerede luftfotos har de skabt en unik datamodel, der detaljerer trædød helt ned til enkelte træer over hele Californien. Denne opdagelse afslører individuelle og grupperede døde træer, som tidligere var gemt mellem de levende træer. Den nye AI-model kan give os en bedre forståelse af trædød og hjælpe os med at forhindre tørke, barkbiller og flammer i at ødelægge verdens skove.
Klimaændringer og skove i globalt fokus
Klimaændringer har sat skovene i globalt søgelys. Overalt i verden er der opstået initiativer for at plante træer og øge skovområder, fordi træer kan udtrække og lagre atmosfærisk CO2. Samtidig har massive og hyppigere skovbrande hærget og tvunget hundredtusinder af mennesker på flugt. Californien har været en af de hårdest ramte områder med tørke og skovbrande og så 4% af sit areal gå op i flammer i 2020. Nu præsenterer forskere fra Københavns Universitet en ny forståelse af sundheden i Californiens skove, som kan forklare omfanget af skovbrandene.
Detaljeret kortlægning med AI
Ved at anvende en optimeret AI-model på luftfotos med sub-meter opløsning kunne forskerne kortlægge træernes sundhed over hele Californien (over 90 millioner træer) med en præcision aldrig før set. Vigtigst af alt, afslørede dette en mængde døde træer, som delte en særlig karakteristik:
“Vores data viser, at en enorm mængde af disse træer er isolerede eller placeret i små klynger af få træer, hvilket har gjort, at de kunne skjule sig mellem de sunde, levende træer på grov-opløsnings satellitbilleder. Dette er ny viden,” siger Stéphanie Horion fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Dødsdom: tørke og barkbiller
Det viser sig, at tørke og efterfølgende insektangreb er de største drabsmænd i skovene, ikke brand. For at en skovbrand kan opstå, kræves tre grundlæggende elementer: varmt, tørt vejr og klimaforhold, som klimaændringerne har øget hyppigheden af, en antændelseskilde – såsom et lynnedslag eller en skødesløs menneske – og endelig en overflod af brændbart materiale.
“Tørke svækker træernes ‘immunsystem’, hvilket øger risikoen for trædød i kølvandet på barkbilleangreb. Og døde træer brænder godt,” forklarer Horion.
Global betydning og potentiale
For at udvikle den nye metode trænede Yan Cheng, ph.d.-studerende på DRYTIP-projektet, en AI-model til at undersøge detaljerede luftfotos og genkende tegn på trædød. Denne tilgang har vist sig nyttig i andre dele af verden, og forskerne gennemfører nu lignende studier globalt.
“Vi håber, at vores algoritme kan blive et vigtigt globalt værktøj. Til støtte for dette mål er både vores resultater og koden frit tilgængelige for forskere og offentlige myndigheder,” siger Cheng.
