AI Afslører Kaskelothvalernes “Fonetikkske Alfabet”
I dybderne af havets mørkeste zoner, findes der en oceanisk kæmpe med ar efter kampen mod kæmpeblæksprutter. Med ekkolokalisering skinner hendes klik gennem vandet, og lige før hun slår til, kommer en serie hurtige klik. Men arten er stadig omgivet af gåder. Hvordan kan disse langsomme svømmere fange de hurtige blæksprutter? Marineforsker Kirsten Young fra Exeter Universitet stiller det samme spørgsmål: “Er det fordi blæksprutterne bevæger sig langsomt? Eller bedøver hvalerne dem med deres klik?”
En Dag i En Kaskelothvals Liv
Kaskelothvaler lever i dybder uden sollys, dykker over tre kilometer ned og holder vejret i to timer. “På 1000 meters dybde står mange af gruppen samme vej, klikker og kommunikerer,” siger Young. Efter en time stiger de til overfladen synkront for en kort pause før det næste dyk.
AI og Hjernen Bag Kaskelothvalernes Klik
Ved hjælp af AI har forskere fra Cetacean Translation Initiative (Ceti) afsløret en “fonetikks alfabet” hos kaskelothvaler. Ceti-gruppen, der har studeret kaskelothvaler i Caribien i næsten 20 år, har identificeret 156 unikke klik-sekvenser kaldet kodas. Tidligere troede man kun der var 21.
Er Kaskelothvalers Sprog Ligesom Vores?
PhD-studerende Pratyusha Sharma fra MIT har fundet “fine variationer” i disse klik, som kan sammenlignes med ornamentering i musik. Disse subtile ændringer antyder, at klikene kan indeholde mere information end vi hidtil har troet. “Ligesom menneskelige ord kan kaskelothvaler kombinere fonemer for at danne komplekse beskeder,” siger Sharma.
Hvad Betyder Det For Vores Forståelse?
Selvom AI har givet os en dybere indsigt, er vi stadig langt fra at forstå, hvad kaskelothvalerne siger til hinanden. “Vi befinder os stadig ved base camp,” siger David Gruber fra Ceti. Men med hver inkrementel opdagelse kommer vi tættere på at forstå disse dybhavsgiganter. Og måske kan denne forståelse hjælpe os med bedre at beskytte dem.
Kaskelothvalerne klassificeres som “sårbare” af International Union for Conservation of Nature (IUCN), på grund af både tidligere kommerciel jagt og nutidens trusler som klimaændringer og støjforurening. Young konkluderer, “Jo bedre vi forstår disse fantastiske dyr, desto mere vil vi vide om, hvordan vi kan beskytte dem.”