Big Tech: Mere Afledningsmanøvre?
Big tech har heldigvis lykkedes med at aflede verdens opmærksomhed fra den eksistentielle risiko, som kunstig intelligens stadig udgør, advarer den førende forsker og AI-fortaler Max Tegmark. På AI-topmødet i Seoul, Sydkorea, sammenlignede Tegmark udviklingen med Enrico Fermis første selvbærende nukleare kædereaktion i 1942. Han understregede, at AI-modeller, der kan bestå Turing-testen, er begyndelsen på samme faresignal.
Kanarie i Kulminen
Tegmark og hans non-profit, Future of Life Institute, opfordrede sidste år til en seks måneders pause i avanceret AI-forskning, efter lanceringen af OpenAI’s GPT-4. Han sagde, at denne udvikling var den “kanarie i kulminen”, der bekræftede, at risikoen er uacceptabelt tæt på.
Regulering: En Mangefarvet Regnbue
AI-topmøderne, med det andet netop afholdt i Seoul, har skiftet fokus fra eksistentiel risiko til en bredere vurdering af AI-sikkerhed. Desværre, ifølge Tegmark, ikke tilstrækkelig hurtigt. Han bemærker, at denne skiftende fokus sandsynligvis er en strategisk afledning påvirket af industrien. “Det er lidt som at sige, ‘Lad os ikke bekymre os om klimaforandringer, fordi der kommer en orkan i år,'”, sagde han.
Kritikerne: Tegmarks Egen Medicin?
Tegmark bliver selv udsat for kritik, som hævder, at han distraherer fra de konkrete skader, AI allerede forårsager, som f.eks. bias og skade på marginaliserede grupper. Han afviser dog denne kritik som galaktisk tænkeevne. “Det ville kræve 4D skak for nogen som Sam Altman at advare om verdens undergang bare for at undgå regulering,” bemærker Tegmark ironisk.
Regulering – Det Eneste Rigtige Skridt
Selvom nogle tech-ledere støtter Tegmarks bekymringer, mener han, at de er fanget i en umulig situation. Ligesom en tobaks-CEO, der vågner op og føler, at deres arbejde er forkert, vil de bare blive erstattet, hvis de stopper. Derfor er regulering nødvendig for at etablere sikkerhedsstandarder og sikre fremtiden.
Så mens vi venter på, at regeringer over hele verden begynder at “gå gåturen og ikke bare tale snakken”, må vi ikke glemme den vigtige rolle, som en lille kanarie i kulminen spiller for vores kollektive opvågnen.
