Nick Clegg: “Spørg om lov – og sig farvel til AI-industrien!”
Skal kunstnere spørges om lov, før deres værker bruges til at træne AI? Overmitraliseret, siger Nick Clegg – og det ville “basically kill” hele AI-industrien i Storbritannien, hvis det blev gennemført.
“Hvem skal jeg ringe til? Paul McCartney?”
Nick Clegg, tidligere britisk vicestatsminister og Meta-tophund, sparkede gang i debatten på et arrangement om sin nye bog. Han understreger, at kreative kunstnere skal kunne fravælge, at deres værker bruges til AI, men kalder et krav om forudgående samtykke umuligt: “Hvordan skulle det nogensinde fungere? Skal vi ringe til Paul McCartney, Dua Lipa og Elton John personligt, hver gang vi vil fodre AI’en med en Beatles-tekst? Der er for mange, og dataene er for enorme!”
Opt-out eller opt-in? Kampen om kunstnernes rettigheder
Cleggs bud er klart: Opt-out er vejen frem. Kunstnere kan sige fra, men AI-selskaber skal ikke have tilladelse på forhånd. Det modsatte, hævder han, vil øjeblikkeligt kvæle innovation, skrue udgifter i vejret og skræmme de britiske AI-iværksættere til udlandet. “Regler, som konkurrenter i USA eller Kina ignorerer, er en opskrift på økonomisk harakiri,” advarer han.
Kreative kræfter: “Vi vil vide, hvad I bruger!”
Modsætningen er markant: Hundredvis af store navne – fra McCartney til Lloyd Webber – bakker op om en lovændring, der skal tvinge AI-selskaberne til at oplyse præcis, hvilke værker de bruger. De argumenterer for kunstnernes ret til gennemsigtighed, og måske også til en sjat af AI’ens indtægtskage.
Data-loven, der knap tør vise tænder
Kampen raser om det såkaldte Data (Use and Access) Bill, som balancerer lige så sikkert som en kat på et elhegn. Loven vil have mere åbenhed om træningsdata, men påkræver ikke fuld offentliggørelse – hvilket fryder Clegg, men skuffer skaren af forfattere, musikere og designere. Sidst blev et forslag, der skulle give kunstnere mere magt, afvist i parlamentet.
Teknologi vs. retfærdighed
Clegg medgiver, at det burde føles rimeligt at spurgte kunstnerne, inden man “fodrer robotterne”. Men, siger han: AI-systemer svælger allerede i offentlige data i et omfang, hvor samtykke ville være lige så realistisk som at bede Google om at ringe til dig, hver gang nogen søger på dit navn.
“Kampen er ikke slut,” lyder det dog kampklart fra filmproducer Beeban Kidron, der lover at køre sagen op i Overhuset til juni. Imens kan AI-modellerne trygt slippe kreativiteten løs – og måske lige kreditere lidt undervejs.
