Verdens førende matematikere befinder sig lige nu i en kollektiv eksistentiel krise. Hvorfor? Fordi kunstig intelligens pludselig er begyndt at løse komplicerede teoretiske problemer, som mennesker har knækket tænderne på i årtier. Men bare rolig – den samme AI kan stadig ikke finde ud af, hvad klokken er, eller hvor mange dage der er til weekend.
Kan ikke tælle ‘jordbær’, men knækker 80 år gamle gåder
Det er et af de sjoveste og mest mærkelige paradokser i AI-verdenen lige nu. Spørger du ChatGPT om helt almindelig folkeskole-aritmetik eller om at tælle bogstaver i ordet ‘strawberry’, risikerer du et komplet sammenbrud. Men på det ultrahøje, abstrakte niveau – hvor tal er skiftet ud med ren logik, mønstre og topologi – er de nyeste AI-modeller pludselig blevet skræmmende dygtige.
OpenAI smider en bombe i elfenbenstårnet
Krisen tog alvoligt fart, da OpenAI offentliggjorde, at deres nyeste modeller (herunder den omtalte Astra) på én gang havde leveret løsninger på ti tunge, åbne problemer inden for matematik og datalogi. Og det var ikke bare ligegyldige parenteser; det var problemer, som topforskere har brugt årtier på. Hvis en menneskelig matematiker havde leveret samme omgang, ville vedkommende være sikret en livslang karriere. Reaktionen fra forskermiljøet? Ren “shell shock” – blandet med en sund skepsis over for tech-giganternes PR-maskine.
Fra mangel på beviser til et hav af støj
Matematikken er på vej fra en tilstand af bevis-mangel til bevis-overflod. Det lyder måske fantastisk, men det skaber et gigantisk problem: verifikation. AI-modellerne spytter løsninger og beviser ud i et tempo, hvor menneskelige eksperter slet ikke kan nå at tjekke, om logikken faktuelt holder. Samtidig truer en flodbølge af AI-genererede forskningsartikler med at drukne de videnskabelige tidsskrifter og det traditionelle fagfællebedømmelse-system i uigennemskuelig støj.
Den eksistentielle krise for ph.d.-studerende
Når vi lader AI meje de klassiske matematikproblemer ned som en græsslåmaskine, opstår et vigtigt spørgsmål: Hvad skal vi med menneskelige forskere? Som Fields-medaljevinderen James Maynard har påpeget: Hvis du starter på en 4-årig ph.d. i dag, risikerer du, at en AI løser dit valgte problem midtvejs i forløbet. Matematik handler nemlig ikke kun om svar, men om den forståelse og intuition, man opbygger undervejs. Risikerer vi, at fremtidens matematikere blot bliver passive korrekturlæsere for en uforståelig computer?
Matematikerne slår igen med Leiden-erklæringen
Akademikerne har dog ikke tænkt sig at lade sig tromle uden kamp. Tusindvis af forskere har nu underskrevet den såkaldte Leiden-erklæring. Det er et kollektivt opråb mod, at AI-laboratorierne bruger matematikken som en ren reklamelegeplads for at skabe hype om deres modeller. Erklæringen kræver maksimal gennemsigtighed, skærpede krav til human verifikation og en stopklods for uansvarlig brug af AI i teoretisk forskning.
Værktøj eller maveplasker?
Er AI i færd med at gøre en af verdens ældste videnskaber sterile, eller er det blot det ultimative superværktøj, der vil åbne helt nye verdener for os? Sandheden ligger nok et sted midt imellem. Indtil videre må de stakkels matematikere leve med den eksistentielle usikkerhed – og trøste sig med, at ChatGPT stadig jævnligt påstår, at det er onsdag, selvom det er fredag.
