Kina haler ind på USA i AI-kapløbet – men mangler stadig den afgørende innovationskraft
Google DeepMinds CEO Demis Hassabis sender chokbølger gennem tech-verdenen med en overraskende vurdering: Kinesiske AI-modeller er nu kun “måneder” bagud i forhold til amerikanske systemer. Det er langt tættere, end nogen turde forestille sig for bare et år siden.
I et eksklusivt interview med CNBC’s nye podcast “The Tech Download” afslører Hassabis – manden bag Googles Gemini-assistent og en af verdens mest indflydelsesrige AI-forskere – at det teknologiske forspring, som USA har nydt godt af, smelter væk i rekordtempo.
“De er måske kun måneder bagud på dette tidspunkt,” konstaterer Hassabis kontant. Det er en vurdering, der står i skarp kontrast til den udbredte opfattelse i Silicon Valley og Washington om, at Kina halter langt bagefter.
DeepSeek sendte chokbølger gennem markederne
Eksemplerne på Kinas fremstormende AI-kapacitet er svære at ignorere. For cirka et år siden lancerede det kinesiske AI-laboratorium DeepSeek en model, der sendte chokbølger gennem de globale markeder. Modellen præsterede på niveau med amerikanske konkurrenter – men var bygget på mindre avancerede chips og til en brøkdel af prisen.
Siden da har kinesiske tech-giganter som Alibaba og startups som Moonshot AI og Zhipu AI rullet kraftfulde modeller ud, der matcher vestlige systemer inden for områder som e-handel, finans og offentlig administration. Kinesiske virksomheder har vist sig særligt dygtige til at implementere AI effektivt i vertikale sektorer.
Men kan de innovere?
Her kommer imidlertid det afgørende spørgsmål, som Hassabis stiller: Kan Kina ikke bare kopiere, men faktisk skabe banebrydende gennembrud?
“Spørgsmålet er, om de kan innovere noget nyt ud over grænsen? Jeg tror, de har vist, at de kan indhente os… men kan de faktisk innovere noget nyt, som en ny transformer… der går ud over grænsen? Det tror jeg ikke er blevet vist endnu,” siger Hassabis.
Transformeren – den videnskabelige revolution, som Google-forskere skabte i 2017, og som ligger til grund for alt fra ChatGPT til Gemini – er netop et eksempel på den type grundlæggende innovation, som Kina endnu ikke har demonstreret.
Hassabis sammenligner DeepMind med et “moderne Bell Labs” – det legendariske forskningslaboratorium fra 1900-tallet, der stod bag adskillige nobelprisvindende opdagelser. Den slags “eksplorativ innovation” kræver en kultur, der tør satse på højrisiko-forskning og accepterer fejltagelser.
“At opfinde noget er omkring 100 gange sværere end at kopiere det,” understreger Hassabis. “Det er den næste grænse, og jeg har ikke set beviser for det endnu.”
Chip-krigen bremser Kina
En væsentlig barriere for Kinas AI-ambitioner er USA’s eksportforbud mod avancerede chips fra Nvidia – de processorer, der er nødvendige for at træne de mest kraftfulde AI-modeller. Selvom Det Hvide Hus har signaleret, at de vil tillade salg af Nvidias H200-chip til Kina, er det stadig ikke topmodellen.
Kinesiske chipproducenter som Huawei forsøger at udfylde hullet, men deres produkter halter stadig bagefter Nvidias. Lin Junyang, teknisk leder af Alibabas Qwen-team, indrømmede på en AI-konference i Beijing, at der er mindre end 20% chance for, at et kinesisk firma overgår amerikanske tech-giganter inden for de næste 3-5 år. Han påpegede, at USA’s computerinfrastruktur er “en til to størrelsesordener større” end Kinas.
Nogle analytikere forudser, at denne forskel vil vokse over tid. “Jeg formoder, at vi vil begynde at se en divergens, når den overlegne amerikanske AI-infrastruktur begynder at iterere disse modeller,” sagde Richard Clode, porteføljemanager hos Janus Henderson, til CNBC.
Hvad betyder det for fremtiden?
Hassabis’ vurdering er dog ikke kun et spørgsmål om hardware. Han peger på “mentalitet” som den afgørende faktor – evnen til at skabe en forskningskultur, der tør tænke langsigtet og tværfagligt.
Mens Kina har vist imponerende evne til at skalere og optimere eksisterende teknologi, mangler landet stadig det videnskabelige gennembrud, der kan flytte hele feltet fremad.
For Hassabis selv er fremtiden klar: Han forudser, at kunstig generel intelligens (AGI) – AI der matcher eller overgår menneskelig intelligens på tværs af alle områder – vil blive en realitet inden for 5-10 år. Det er en dramatisk revision af hans estimat fra 2010, hvor han gættede på 20 år.
Ét er sikkert: AI-kapløbet mellem USA og Kina er tættere end nogensinde – men det er stadig USA, der sidder på nøglen til den næste store revolution. Spørgsmålet er, hvor længe det forspring holder.
