Mens resten af kontorverdenen febrilsk forsøger at mestre ChatGPT og frygter at blive overhalet af kunstig intelligens, har en amerikansk universitetsansat fundet det ultimative modtræk: Han har simpelthen fået juridisk dispensation for at røre ved AI – på grund af sin tro!
David Durman, der arbejder som administrator ved University of Kentucky, har med hjælp fra American Humanist Association sikret sig en officiel undtagelse på arbejdspladsen. Fremover har han papir på, at han ikke personligt behøver at bruge kunstig intelligens til at løse sine arbejdsopgaver.
Og det mest opsigtsvækkende? Durman tilhører overhovedet ikke en traditionel religion med guder og dogmer. Han er sekulær humanist.
Humanisme som juridisk skjold mod algoritmerne
Ifølge Durman strider brugen af kunstig intelligens lodret imod hans humanistiske kerneværdier. Han argumenterer for, at teknologien underminerer menneskets kritiske tænkning, skader miljøet med sit enorme energiforbrug og kvæler ægte menneskelig kreativitet.
Selvom hans nuværende administrative stilling endnu ikke kræver daglig brug af AI, valgte han at gå proaktivt til værks for at beskytte sine principper, i takt med at teknologien sniger sig ind i alle afkroge af arbejdsmarkedet.
Men hvordan kan en ikke-troende få en religiøs dispensation? Svaret findes i den amerikanske borgerrettighedslov, Title VII fra 1964. Loven beskytter nemlig ikke kun etablerede religioner, men også dybfølte etiske og moralske overbevisninger, der fungerer på samme måde i et menneskes liv.
Efter en skelsættende afgørelse i den amerikanske højesteret (Groff v. DeJoy) skal arbejdsgivere desuden bevise, at en sådan undtagelse medfører “væsentlige øgede omkostninger” eller reel overlast for virksomheden, før de må sige nej. For universitetet var det altså nemmere at give Durman lov til at holde sig til de klassiske, manuelle arbejdsgange.
Ingen fribillet til total AI-blindhed
Før du overvejer at kaste tastaturet fra dig og erklære dig for AI-afholdende over for chefen, er det dog værd at kende undtagelsens grænser. Durman har ikke fået et totalt fripas til at ignorere den moderne verden.
Aftalen er snævert defineret:
- Durman er fritaget for personligt at bruge generative AI-værktøjer til sine egne opgaver.
- Han skal stadig deltage i møder, koordinere med kolleger og tolerere AI-systemer, som resten af organisationen anvender.
- Arbejdsgiveren kan genoverveje dispensationen, hvis hans opgaver en dag gør det umuligt at levere resultater uden AI.
En voksende modbølge på arbejdspladserne?
Sagen fra Kentucky er ikke en enlig svale. Noget tyder på, at vi ser begyndelsen på en lille, men markant modreaktion. For nylig sikrede en softwareingeniør fra den liberal-religiøse bevægelse Unitarian Universalism sig en lignende undtagelse mod at programmere med AI.
Virksomheder rådes nu til at tage dialogen med medarbejderne og etablere faste procedurer for såkaldt “AI-afvigelse”. Det kan betyde manuelle arbejdsgange eller omfordeling af visse teknologitunge opgaver.
For AI-udviklere og tech-optimister er sagen en tankevækkende påmindelse: Fremtidens største modstander mod total AI-udrulning er måske hverken manglende regnekraft eller EU-regulering – men derimod menneskets egen, dybfølte samvittighed.
