Kunstig intelligens kræver enorme mængder regnekraft, og det har fået tech-giganternes datacentre til at skyde op som paddehatte – til stor frustration for naboerne, der frygter tårnhøje elregninger, larm og udtørrede vandreserver. Nu forsøger Amazon at dæmpe gemytterne med en gigantisk charmeoffensiv: En milliard dollars skal over de næste fem år smøres ud over de lokalsamfund, der lægger jord til selskabets AI-muskler.
Spørgsmålet er bare, om en milliardcheck er nok til at købe sig til godt naboskab, når man samtidig planlægger at sluge strøm som et mindre land.
### En milliardcheck og farvel til hemmelighedskræmmeri
Amazons nye initiativ skal ifølge selskabet selv gå til lokale formål som uddannelse, jobtræning, opgradering af infrastruktur samt projekter inden for vand- og energibesparelse. Samtidig lover selskabet højt og helligt, at deres gigantiske serverhaller hverken vil presse de lokale elpriser i vejret eller tømme grundvandsmagasinerne.
Som en ekstra lille olivengren dropper Amazon også de berygtede hemmeligholdelsesaftaler (NDA’er), som selskabet hidtil har brugt flittigt, når nye datacentre skulle opføres i smug. Fra nu af skal der være åbenhed – i hvert fald på papiret.
### En dråbe i et overophedet datacenter
Hos miljøorganisationerne er der dog ikke ligefrem lagt op til stående bifald. Selvom droppede hemmelighedskræmmerier modtages positivt, affærdiger organisationen Stand.earth den økonomiske håndsrækning som en decideret “dråbe i havet” sammenlignet med de svimlende summer, Amazon pumper ind i ny infrastruktur.
Kritikerne peger på, at Amazon forsøger at købe sig til et grønt image, mens selskabet i virkeligheden forværrer klimakrisen. For eksempel møder Amazons støtte til et massivt gasdrevet kraftværk i Texas hård kritik. Ifølge miljøforkæmpere er milliardpuljen ren skadeskontrol designet til at overdøve de reelle miljøkonsekvenser.
### Lokale protester blokerer for milliarder
At tech-giganterne har travlt med at tækkes lokalbefolkningen, er ikke så underligt. Modstanden mod datacentre er eksploderet i USA, hvor meningsmålinger viser, at et flertal af befolkningen ser de massive serverbygninger som skadelige for miljøet og lokalsamfundets livskvalitet.
Ifølge organisationen Data Center Watch har lokale protester allerede forsinket eller helt blokeret datacenterprojekter for et svimlende beløb på mellem 64 og 162 milliarder dollars. Folk vil ganske enkelt ikke have deres marker, natur og rolige villakvarterer plastret til med summende betonkolosser.
Modstanden preller dog tilsyneladende af på ledelsen i AWS (Amazon Web Services). CEO Matt Garman har udtalt, at protesterne er drevet af ”fejlinformation og lodrette løgne”, og han advarer om, at forsinkelser i udbygningen kan koste USA førertrøjen i det globale AI-kapløb.
### Ikke kun et problem for Amazon
Amazon er langtfra den eneste tech-gigant, der er havnet i suppedasen. Både Microsoft og Google mærker det tunge pres fra både utilfredse aktionærer, vrede naboer og lokale politikere. Flere byer og stater har allerede smækket bremsen i; i både New York og Seattle arbejdes der på midlertidige byggepauser og moratorier for at få kontrol over datacenter-boomet.
Uroen ulmer endda internt i Amazons egne rækker. Flere af selskabets egne softwareingeniører har åbent kritiseret udvidelsesplanerne, og nogle har endda rapporteret om interne undersøgelser efter at have råbt vagt i gevær.
Det er efterhånden tydeligt, at AI-revolutionen ikke kun udkæmpes i avancerede algoritmer og kode. Slaget står i lige så høj grad ude i baghaverne, hvor Big Tech må sande, at man ikke kan fodre fremtidens kunstige intelligens med strøm og vand, uden at naboerne vågner op til dåd.
