Hvis man troede, at kunstig intelligens udelukkende skulle bruges til at skrive kedelige e-mails, generere billeder af katte i rumdragter og automatisere regneark, må man tro om igen. Bagsiden af den teknologiske guldalder har meldt sin ankomst med fuld kraft, og tallene er ikke ligefrem behagelig læsning.
Nye undersøgelser fra det Edinburgh-baserede Childlight-institut og internationale organisationer som Internet Watch Foundation (IWF) viser en massiv eksplosion i AI-genereret børnemisbrugsmateriale (CSAM). Hvor tech-giganterne ellers elsker at prale med trecifrede vækstrater i omsætning, er det her en vækstkurve, ingen har lyst til at sætte på en PowerPoint-slide.
Tallene der eksploderede i maskinrummet
Ifølge Childlight steg antallet af rapporter om AI-misbrug med over 8.400 procent på blot to år – fra omkring 4.700 sager i 2023 til over 400.000 i 2025.
Kigger man på data fra det amerikanske National Center for Missing and Exploited Children (NCMEC), ser billedet endnu mere dramatisk ud: Rapporteringer koblet til AI-værktøjer gik fra 4.700 i 2023 over 67.000 i 2024 til svimlende 1,5 millioner i 2025.
IWF melder sideløbende om en stigning på hele 26.385 procent i identificerede AI-genererede videoer fra 2024 til 2025 – en stigning fra 13 til 3.443 videoer på et enkelt år. Selvom astronomiske procentsatser altid skal tages med et gran salt, når udgangspunktet er tæt på nul, taler den absolutte udvikling sit eget tydelige sprog: Kurven går kun én vej, og det er stejlt opad.
Fra nørdet niche til et klik på telefonen
Årsagen til denne kedelige rekord skal findes i tilgængeligheden. Hvor det tidligere krævede betydelige tekniske færdigheder at manipulere billeder, har fremkomsten af open source-videomodeller og såkaldte “nudify-apps” gjort det muligt for enhver med en internetforbindelse at generere realistisk materiale på få sekunder.
Teknologien gør det ikke bare lettere at producere syntetisk materiale fra bunden; den bruges også til digital afpresning, grooming og manipulation af eksisterende, ægte billeder. Tærsklen for at begå overgreb er med andre ord blevet sænket til et niveau, hvor selv den mest ubehjælpsomme bruger kan være med.
Lovgivere og politi fanget på bagkanten
Mens open source-udviklingen ræser derudad i overhalingsbanen, forsøger lovgivere og ordensmagten at følge med på en gammel cykel. Politi- og efterforskningsenheder verden over melder om et massivt pres på ressourcerne, fordi de enorme mængder af AI-genereret materiale gør det ekstremt tidskrævende at triagere og adskille syntetisk indhold fra sager med akutte, fysiske overgreb.
En briefing fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) understreger ligeledes, at lovgivningen halter bagefter den teknologiske virkelighed. Børnesikkerhedsorganisationer kræver nu, at problemet behandles som en decideret folkesundhedskrise, og at der stilles håndfaste krav til tech-virksomhederne om proaktivt at blokere og fjerne ulovligt indhold.
Det står klart, at AI-hypen har bragt langt mere med sig end blot smarte chatbots. Spørgsmålet er nu, om industrien og politikerne kan finde ud af at lukke sikkerhedshullerne, før den digitale virkelighed løber helt løbsk.




