Hold på hat, briller og server racks: OpenAI har endnu en gang ladet hatten gå rundt blandt verdens mest velhavende investorer, og det har i første omgang kastet svimlende 11 milliarder dollar – cirka 76 milliarder kroner – af sig. Men selvom de fleste af os ville juble over bare en brøkdel af dét beløb, må Sam Altman og resten af ledelsen sande, at træerne alligevel ikke vokser helt ind i stratosfæren.
Når 1,25 billioner dollar føles som et kompromis
Den nye kapitalindsprøjtning værdisætter AI-giganten til astronomiske 1,25 billioner dollar (altså 1.250 milliarder dollar). På papiret gør det OpenAI til en af verdenshistoriens absolut mest værdifulde private virksomheder. Men kigger man i de oprindelige ønskesedler, stilede OpenAI faktisk efter en værdisætning på op mod 1,5 billioner dollar og en samlet pose penge på hele 30 milliarder dollar.
Takket være en mærkbar afkøling i markedet for AI-aktier, lurende regulatorisk usikkerhed og en smule lunkne miner fra visse storinvestorer, måtte ambitionerne barberes en smule ned. Målet for den samlede runde lyder nu på “kun” cirka 20 milliarder dollar, når runden lukker endeligt i de kommende uger.
Mellemøstlige milliarder og japanske tech-giganter til undsætning
Hvem smider så tocifrede milliardbeløb efter ChatGPT’s skabere i denne omgang? Listen af pengemænd ligner et sandt hvem-er-hvem inden for global risikovillig kapital:
- SoftBank Group er igen med i forreste række som en af de helt store ankerinvestorer.
- Et stærkt konsortium fra De Forenede Arabiske Emirater, anført af den Abu Dhabi-støttede tech-fond MGX, leverer en markant del af midlerne.
- Tunge institutionelle kapitalforvaltere som Coatue Management og T. Rowe Price har overført store summer.
- Silicon Valley-royalty i form af Sequoia Capital, Andreessen Horowitz og Founders Fund er selvfølgelig heller ikke gået glip af festen.
OpenAI arbejder desuden sammen med investeringsbanker for at åbne døren for formuende privatpersoner og family offices, så der kan skrabes endnu flere milliarder sammen inden det endelige tæppefald for runden.
Hvorfor brænder OpenAI så mange milliarder af?
Man kunne fristes til at spørge, hvad OpenAI overhovedet skal bruge alle disse nuller på bankkontoen til. Svaret er enkelt: Træning af næste generations AI-modeller er en ufatteligt dyr hobby.
Efter at have udskudt planerne om en regulær børsnotering (IPO) på grund af et mere nervøst aktiemarked, fungerer denne kæmperunde som en livsvigtig finansiel bro. Pengene skal holde dampen oppe under gigantiske investeringer i datacentre, specialdesignede AI-chips og massiv cloud-infrastruktur.
Selvom OpenAI måtte sluge en lille stolthedspille og barbere målet ned, viser runden med al tydelighed, at troen på AI-revolutionen lever i bedste velgående. De fik måske ikke helt de 30 milliarder dollar, de bad om i første omgang, men mon ikke 11 milliarder rækker til at holde serverne kølige lidt endnu?
