AI-genereret “fattigdomsporno” vinder indpas hos globale hjælpeorganisationer
Kunstig intelligens skaber falske billeder af ekstrem fattigdom – eksperter slår alarm om “fattigdomsporno 2.0”
Alarmerende ny forskning afslører, at førende hjælpeorganisationer i stigende grad anvender AI-genererede billeder af ekstrem fattigdom, børn og voldsofre i deres kampagner. Tendensen, der nu bliver kaldt “fattigdomsporno 2.0” af eksperter, rejser alvorlige etiske spørgsmål om autenticitet og udnyttelse af sårbare mennesker.
“Det sker overalt. Folk bruger det i stor stil,” advarer Noah Arnold fra den schweiziske organisation Fairpicture, der kæmper for etisk billedbrug inden for global udvikling. “Nogle organisationer bruger aktivt AI-billeder, og andre eksperimenterer i det mindste med det.”
Forskeren Arsenii Alenichev fra Institut for Tropemedicin i Antwerpen har samlet en foruroligende samling på over 100 AI-genererede billeder af ekstrem fattigdom, som NGO’er har brugt i kampagner mod sult og seksuel vold. Billederne viser ofte stereotype og overdrevne scener: udsultede børn i muddervand, grædende afrikanske piger i brudekjoler, og andre klichéfyldte fremstillinger af fattigdom.
Økonomiske hensyn trumfer etik
Den stigende brug af AI-billeder drives primært af to faktorer: økonomiske besparelser og problemet med at indhente samtykke fra virkelige personer. Med nedskæringer i NGO-budgetter bliver den billige AI-løsning stadig mere attraktiv.
“Organisationer vælger syntetiske billeder frem for ægte fotografier, fordi det er billigt, og man slipper for besværet med samtykke,” forklarer Alenichev. Dette repræsenterer et markant skift i en sektor, der ellers har arbejdet hårdt for at fremme etisk billedbrug og værdig repræsentation.
Stereotyper florerer på stock-fotosider
En hurtig søgning på “fattigdom” på populære stock-fotosider som Adobe Stock og Freepik afslører dusinvis af AI-genererede billeder med stærkt problematiske beskrivelser som “Fotorealistisk barn i flygtningelejr” og “Kaukasisk hvid frivillig giver medicinsk konsultation til unge sorte børn i afrikansk landsby”.
“Billederne er ekstremt racialiserede og reproducerer de værste stereotyper om Afrika og Asien,” kritiserer Alenichev skarpt. “De burde aldrig tillades at blive offentliggjort.”
Selv FN og store NGO’er er med på vognen
Overraskende nok har selv velrenommerede organisationer kastet sig over trenden. Plan International brugte i 2023 AI-genererede billeder i en kampagne mod børneægteskab, mens FN publicerede en video med AI-genererede “genopførsler” af seksuel vold i konfliktområder – komplet med kunstigt skabt vidnesbyrd fra et voldtægtsoffer.
FN’s video blev hastigt fjernet efter The Guardians henvendelse, men eksemplet viser, hvor udbredt praksissen er blevet – selv blandt organisationer, der burde værne om autenticitet og etik.
Fremtidens bekymrende konsekvenser
Det mest alarmerende aspekt er måske, at disse AI-genererede billeder potentielt kan blive brugt til at træne fremtidige AI-modeller, hvilket skaber en ond cirkel, hvor stereotyper og fordomme forstærkes og normaliseres.
“Det gør mig dybt bekymret, at kampen for mere etisk repræsentation af mennesker i fattigdom nu også omfatter kunstigt skabte billeder,” udtaler NGO-kommunikationskonsulent Kate Kardol. “Vi risikerer at vende tilbage til den problematiske ‘fattigdomsporno’, bare i en ny digital indpakning.”
Mens Plan International nu har vedtaget retningslinjer mod brug af AI-billeder af børn, afviser Adobe at kommentere deres rolle i at distribuere disse problematiske billeder.
Spørgsmålet er nu, om hjælpeorganisationerne vil tage ansvar og udvikle etiske retningslinjer for brugen af AI i deres kommunikation, eller om jagten på opmærksomhed og donationer vil trumfe hensynet til værdig repræsentation af verdens mest sårbare mennesker.
