Kongressen i USA: Kampen om AI-lovgivningen er i fuld gang
“Dette er absurd,” var den umiddelbare reaktion fra Amba Kak, medstiftende direktør for AI Now Institute, da hun først hørte om det foreslåede moratorium på delstaters ret til at regulere kunstig intelligens. Forslaget er en del af præsident Donald Trumps “store, smukke lovforslag” – samme finansieringslov, som for nylig fik Trump og Elon Musk til at udveksle verbale stikpiller online.
Ifølge lovforslagets tekst vil ingen delstat “kunne håndhæve nogen lov eller regulering af kunstig intelligens-modeller, kunstig intelligens-systemer eller automatiserede beslutningssystemer” i en periode på 10 år – en periode der starter samme dag som loven vedtages.
Værre end ingenting
Moratoriet er ifølge kritikere værre end slet ikke at regulere AI. Det stopper ikke blot fremtidig regulering, men “ruller også de få beskyttelser tilbage, vi allerede har,” som Kak udtrykker det. Det kan potentielt afmontere lovgivning om alt fra databeskyttelse til ansigtsgenkendelsesmodeller i delstater som Washington og Colorado.
“Det er som at stille uret tilbage og så fryse tiden der,” siger Kak, der få dage efter at have hørt om moratoriet blev indkaldt til at vidne om det i Repræsentanternes Hus’ Energi- og Handelsudvalg.
Senatet griber ind med nye taktikker
Senator Ted Cruz (R-TX) har nu skiftet strategi og foreslået en ændring, der ville nægte delstater føderal finansiering til bredbåndsprojekter, hvis de regulerer AI. Dette er en markant ændring fra det oprindelige forslag, der simpelthen forbød delstatsregulering af AI i 10 år.
Per 9. juni 2025 er det stadig uklart, om både det oprindelige moratorium og den nye bredbåndsfinansieringsstraf vil forblive i det endelige budgetforslag, eller om et af forslagene vil blive fjernet.
Demokratisk modstand vokser
Forslaget møder betydelig modstand, især fra demokratiske lovgivere. De forventes at udfordre inkluderingen af AI-moratoriet under den såkaldte Byrd-regel, der forbyder bestemmelser, som ikke er direkte relateret til det føderale budget.
Modstandere ser det som et farligt træk, der vil efterlade forbrugere, især sårbare samfundsgrupper og børn, ubeskyttede og vil ugyldiggøre delstatslove, der adresserer problemer som deepfakes og diskrimination i automatiserede ansættelsesprocesser.
Tech-giganternes skjulte dagsorden?
Mens tilhængere af moratoriet argumenterer for, at det vil forhindre et forvirrende kludetæppe af delstats-AI-love og give Kongressen tid til at udvikle sin egen omfattende AI-lovgivning, hviskes der i kulisserne om, at tech-giganternes lobbyister har haft en finger med i spillet.
“Når Silicon Valley pludselig bliver ivrige fortalere for føderal regulering, bør alarmklokkerne ringe,” bemærker en anonym kilde tæt på processen. “Det handler ikke om at beskytte innovation, men om at sikre, at eventuelle regler bliver så tandløse som muligt.”
Hvad betyder det for Danmark?
Mens amerikanerne slås om reguleringen, kan vi i Danmark måske tillade os et lille smil. EU’s AI Act er allerede vedtaget og sætter klare rammer for udvikling og brug af kunstig intelligens på tværs af medlemslandene.
Måske er det på tide, at vores amerikanske venner indser, at regulering og innovation ikke er modsætninger, men kan gå hånd i hånd, når det gøres rigtigt. Indtil da kan vi følge kampen fra sidelinjen – med både bekymring og en smule undren over, hvordan verdens teknologiske supermagt håndterer fremtidens måske vigtigste teknologi.
