OpenAI og Google: Slip os løs på de copyrightede data!
Skal AI-modeller kunne trænes på copyrightbeskyttet materiale uden tilladelse? Det mener i hvert fald tech-giganterne OpenAI og Google, som denne uge har sendt brændvarme forslag til den amerikanske regering. Begge virksomheder presser på for at få mere lempelige regler, og de har ét argument i front: *national sikkerhed*.
Kampen mod Kina (og måske ophavsretten?)
OpenAI advarer direkte om, at USA risikerer at blive overhalet indenom af Kina, hvis firmaer som deres ikke får adgang til *alle* data – inklusiv dem, der er beskyttet af ophavsret. “Kinesiske udviklere har allerede ubegrænset adgang til data, og det vil give dem en uretfærdig fordel,” skriver OpenAI. Hvis ikke USA agerer hurtigt, mener de, at AI-ræset nærmest allerede er tabt.
Google nikker samstemmende og påpeger, at *fair use*-regler og undtagelser for tekst- og datamining har været “kritiske” for at udvikle avancerede AI-modeller. Ifølge tech-giganten skaber nuværende copyright-regler “ubalance og lange forhandlinger,” som hæmmer innovation.
Advokaterne er dog ikke imponerede
Kritikerne har allerede meldt sig. Adskillige kunstnere, forfattere og virksomheder har sagsøgt AI-virksomheder for at bruge deres værker uden tilladelse. Navne som George R.R. Martin og Sarah Silverman har stillet sig forrest i køen med anklager om, at deres værker er blevet misbrugt til at træne AI-modeller.
Dr. Ilia Kolochenko, en kritiker fra tech-juraens verden, mener, at løse copyright-regler kunne skabe “langvarige negative konsekvenser” for både økonomien og retssystemet.
Hvad med kunsten?
Blandt de tunge kritikpunkter er spørgsmålet om, hvordan det påvirker kunstnere og skabere. Selvom OpenAI og Google insisterer på, at deres modeller kun lærer mønstre og ikke gengiver værker direkte, mener mange, at det er en *gråzone*, som kan udhule værdien af intellektuel ejendom.
AI som et spørgsmål om magt
Som prikken over i’et har OpenAI og Google en nationalpolitisk vinkel, hvor de opfordrer USA til at skabe klare regler, der styrker amerikanske AI-virksomheder. De foreslår samtidig, at USA skal modarbejde udenlandske forsøg på at begrænse amerikansk adgang til kritiske data.
Med en advarsel om, at “burde-vi”-spørgsmålet hurtigt kan blive til “gør-vi”-spørgsmålet, er kampen om AI’s fremtid i fuld gang. Om den afgørende faktor bliver innovation eller ophavsret, kan kun tiden vise – men én ting er sikker: branchen venter ikke på lovgivningen.
Så hvad siger du, regering? Skal AI blive den næste friheds- eller ophavsrettigheds-kriger?